Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
junkeren skjændte høit, øg bandede, at hun skulde deriud
igjen; herved tiltog Tilskuernes Latter, og denne blev da
ikke svagere, da Kammerjunkeren, sorglemmende sin Habit
som Søvngjængerske , traadte halvt ind i Rammen, hvor
Billedet fremstiledes, og satte Jomsruen ned paa Bænken.
Det var kuu en kort Tid, man saae denne Gruppe.
Døreue lukkedes; Tilskuerue applauderede, men der lød
sig ogsaa en Floiten høre. Latter øg Tale bruste
gjen-nemStueu; det var ikke mueligt at saae suldkommen Ro,
nagtet alt et nyt Billede straalede sra Rammen. Det
var Sophie, som Correggios Magdalene; den rige
Haarvæxt bølgede øver Skulderen og den runde Arm,
soran laae Dødninghovedet og den hellige Bog.
Ottos Blod kom i hurtigere Bevægelse, aldrig
havde han endnn seet Sophie skjønnere. Publicum
derimod kunde endnn ikke ganske glemme den komiske
Scene sornd, man hørte dersør en undertrykt, svag Latter.
Den sik endelig Løv at tnmle sig ved det sølgende
Billede, hvor Kammerjunkeren, søm Søvngjængersken, med
Haanden halvt bøiet øm det slukte Lys, viste sig ved det
aabne Vindue.
Et stormende Bisald skjænkedes alle de Spillende.
„Frøken Søphie har gjørt det Hele!" raabte
Kammerjnnkeren, øg nu lød hendes Navn fra Publicums
Læber.
Først to Dage efter indtraf Vilhelm. Han og
Otto sov i Værelse sammen. Denne fortalte om
Grup-peringerne og sagde, hvor smuk Eva havde været som
Hero.
„Det kan jeg tænke!" svarede Vilhelm, men gik
ikke videre ind derpaa; han loe as Kammerjttnkeren og
den forstyrrede Gruppe.
Otto uævnede endnu engang Eva, men Vilhelm
gled med sine Svar let hen derover. Otto kom ikke
efter, hvorledes Forholdene støde.
„Skal vi nu ikke sove^" sagde Vilhelm; de bode
hinanden god Nat, og det blev stille.
Den gamle Mand , Søvnen, som T i e ck har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
