Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7^
Jngen skulde troe, det var Jldebrand, blev Foderet
an-tændt. Det laae paa den nærmeste Mark, tæt udensor
Gaarden, hvor Rapsen var tærsket paa et udspændt Seil.
Landskabsmaleren Dahl har givet os et Malerie
as det brændende Vesuv, hvor den røde Lava strømmer
ned as Bjergsiden; i Baggrnnden seer man ud over
Bug-ten til Neapel og Jschia; det er et Stykke as megen
Virkning. En saa glimrende Sitnation findes ikke i det
flade Danmark, der ikke eier store Naturscener; dog
srembod denne Morgen l^r et Malerie med samme
Farve-spil. Vi beskne det. Forgrunden er et Gjærde med
Hasselbuske, Nødderne hænge i store Klovser, og stikke
stærkt af med deres lyse Grønne imod de mørke Blade;
den blaa Cik^ieblømst og de blodrøde Papavcr skyde
op paa Siden as Grøsten ved den h^ Stente^ hvor
Damerne hoppe over; den sine Sylpheskikkelse er Eva.
Jnde paa Marken, hvor knn de gnle Stnbbe rage srem,
staae Otto og Vilhelm; to prægtige Jagthnnde logre
ved Siden. Til Venstre en lille So, næsten tilgroet med
Siv og Aakandeblade, de gnle Engblommer danne
Ra-batten. Fornd, hvor Skoven boier sig, ligger, som en
stor Ladebygning, det sammenkjorte Foder; Karlen har
slaaet Jld og tænder den yderste Kant, og med en Flngt,
som den nedadstrommende Lava, lober nn den røde Jld
op ad den kjæmpehøie Bnnke. Det knittrer og snmmer
derinde. J et Øieblik er Alt en brændende Hoi, den
røde Lne slaaer høit op i den blaa Lnst, hoit op over
Skoven, som nn ikke sees. En tyk, sort Røg stiger øp
i den klare Lnst, den hviler søm en Sky derøppe. J
Lnen selv øg i Røgen løster Vinden støre Jldkager , de
gnistre øg knage, Vinden driver dem lj^ ^nod Skøven,
det seer ængsteligt ud, hvør de k^ sig de nærmeste
Træer øg svie Grene øg Blade.
,,Lad øs gaae længer børt, ^ sagde Sophie, ,,Var^
men er her sor stærk. ^ De droge henimod Grøsten.
,,Nei, hvilken Mængde Nødder ndbrød Vilhelm,
,,øg as disse saaer jeg ikke een eneste! jeg er børte, naar
de ere modne ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
