- Project Runeberg -  O. T. /
222

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^222

saiske Liv, og Schrøder øg Jffland paaskjønnede^
Før øs aabnede Nordens Kraft, Helte øg Guder en ny
betydningsfuld Scene. Da stød øs Tragedien øverst.
Senere have vi begyndt at føle, at dette ikke er
Tids-øieblikkets Kjød øg Blød. Den lille flagrende Fugl,
Vandevillem fik øs børt fra den mørke Skov, lokkede øs
ind i vor egen Stue, hvor der er luunt og hyggeligt,
hvor man har Lov at lee, og lee er nu en Trang for
de Danske. Man maa ikke, med Mængden, ubetinget
sætte det øverst, søm svømmer paa Bølgen, men skatte
det Gøde as enhver Tid, øg siden ørdne, søm
Bøtanike-ren ordner fine Planter. Ethvert Folk maa nnder det
poetiske Solskin have sin Følsomheds Periode, sin
Ber-særkegang, sin Fornøielse i at være hjemme øg fin
let-findige Flagren uden øm; det maa tabe fig i
Enkelthe-derne, sør det øpfatter Skjønheden af det Hele. Det er
ulykkeligt med Pøeterne, hver trøer øm sig, at han er
Tidens Hjnl, øg saa er han dog med hele sit sværmende

Parti, som Menzel siger, kun et enkelt Hjul i den
ftore Mafkine, et lille Led i d:m nendelige Skjønheds

Kjæde!"

„Du taler som en Plato!" fagde Sophie.

„Kunde vi faaledes ftemme overeens i Mufik, søm i
Poesie," sagde Otto, „da vilde vi være ganske enige i
vore Kunstanskuelser. Jeg lider bedst den Musik, som
gaaer gjennem Øret til Hjertet øg rir^r mig med sig;
derimod, naar den ene kan beundres af Forstanden, er
den mig sremnted!"

„Ja, det er Deres gale Anskuelser! kjære Ven!"
sagde Vilhelm. „J æsthetik er De paa det Rene;
men i Musik er De langt ude i Førgaardem hvor Hoben
dandser med Cymbler og Trompeter om den musikalske
Guldkalv!"

Nu bragte deu æsthetiske Enigyed dem i en musikalsk
Uenighed. Ved lignende Leiligheder havde Otto endnu
aldrig veget Pladsen, han vidste altid ved træffende eller
originale Bemærkninger at imponere den Angribende;
iaften oar Otto bevægelig nok, exalteret kunde man fige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free