- Project Runeberg -  O. T. /
227

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^227

Men skrækkeligere og mere voldsomt rystede Modet
Otto. Hans Fødder vaklede, Alt bevægede sig i et
Øieblik i brøgede Farver sør hans Øine. Det var
hans Lidelses høieste Moment. Han styrtede srem mod
Louise, greb hendes Haand, og dødbleg, med livløse
stirrende Øine, halv knælende, bad han med sagte Stemme:
,,Før Guds Skyld, siig til Jngen, hvad De har seet!
jeg maa redde hende, huu er miu Søster! røber De min
Hemmelighed, er jeg tabt sor denne Verden! jeg maa
døe! sørst i denne Aften har jeg faaet det at vide. Dem
figer jeg Alt, men forraad mig ikke! sorhiudre imorgen,
at man sætter ester hende! — O, Louise! ved Deres
Sjæls Salighed , ^ søl min Sjæleangst ! jeg dræber mig,
dersom De sorraader mig!"
„O, Gud!" stammede Louise. „Alt vil jeg! Alt!
jeg er taus! saae hende bort! hurtigt, at De Jngen
møder!" Huu greb Ottos Haaud, han sank paa Knæ
soran hende, og syntes et Marmorbillede, der udtrykkede

Skjønhed øg Smerte.
Louise bøiede sig søsterlig øver ham, Taarerne

strømmede hende ned af Kinderne, hendes Tale skjælvede,
men den var berøligende, som en god Engels Trøst.
Med et Blik suldt as Fortrøstning rev Otto sig løs.
Sidsel sulgte ham, de talte ikke et Ord.
Hau sørte heude ued i den nederste Etage, aabnede
sagte et Vindue; gjennem dette kunde hun stige ned i
Haven, øg da let komme til Alleen, hvor tydske Hein^

rieh ventede. Selv at sølge længer med, var ikke ført
nødent, det var at vove nden Aarsag. Hun stod alt

oppe i Vinduet, Otto trykkede hende nogle Penge i
Haanden.

„Vor Herre er over os!" sagde han med høitidelig
Stemme. „Husk altid paa ham, øg bliv god bliv
bedre —! Alt kau blive godt!" uvilkaarligt trykkede han
hendes Haand i sin. „Hav altid Gud i Tanker!" sagde
han.

„Jeg skal nok styre Codillen!" sagde hnn, og var
nede i Haven; hun nikkede og forsvandt bag Hækken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free