- Project Runeberg -  O. T. /
231

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



hans Hjerte istemte der Takkens Lovsang. Louise havde
været haus gode Engel. Han sølte forvist, huu vilde

aldrig røbe haus Hemmelighed. Med Tillid klyugede sig
Tanken til hende. „Er De syg endnn^" havde Sophie

sagt. Tonen alene var som Dnsten as de helbredende
Urter, i hendes Øie sandt han Medsølelse øg —
Kjær-lighed. „O, Sophie!" sukkede hau da. Begge Søstreue
søresvævede ham saa elskelige.

Han traadte ind i Haven, gik gjennem den støre
Allee; her kom Louise ham imøde, næsten tør man
trøe, hun søgte ham. Der var ingen Anden end hende
at see i Alleen.

Otto trykkede hendes Haand til sine Læber. „De
har srelst mit Liv!" sagde han.

„Kjære Thostrnp!" svarede hnn, „forraad Dem
knn ikke selv. Hnn kom jo lykkelig bort! Gud være
lovet! min lille Usandhed har dækket det Hele. Ellers
har jeg en Formodning ja, jeg kan ikke slippe den.
Skulde det Hele ikke være eu Feiltagelse^ Huu kau
umuligt være den, De sagde ! siig mig, hvad De tor lade
ntig vide. Her fra Bænken kunne vi see Enhver, som
kommer ind i Alleen. Jngen kan høre øs!"

„Ja, Dem alene kan jeg betroe det!" sagde Otto,
„Dem alene vil jeg sige det!" Han sortalte nu, hvad vi
vide: om Fabrikken, som han havde kaldt det Huus, i
hvilket tydske Heinrich først havde seet ham, og tatoveret
Navnetrækket paa hans Skulder; dernæst Mødet i
Dyre-haven, øg det senere Sammentræs ved hellig Anders^
Kors.

Louise skjælvede, hendes Blik hvilede deeltagende
paa Ottos blege, smukke Ansigt. Han viste hende
Bre-vet, han fik igaar Aftes, og fortalte Heinrichs Ord.

„Det maa da være saa!" sagde Lonise. „Dog
hele Morgenen har det klart staaet for mig, at De er
blevet bedraget. Jntet Træk hos hende ligner Deres!
kan Broder og Søfter være saa forskjellige, som De og
hnn. Dog, om Visheden er der, lov ntig, at De ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free