- Project Runeberg -  O. T. /
235

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22^

J Otto Sjæl var en fornnderlig Kump. Louises

Ord: at han vist var bedraget, udviklede Forhaabninger
umærkeligt, som Seuuepskoruet skyder sine grønne Blade.

„Kan ikke tydske Heinrich, sor at faae sine Planer
udsørte, have benyttet sig as min Frygte" tænkte han.
„Jeg maa tale med ham! han skal tilsværge mig
Sand-heden." Han sammenlignede de hæslige, raae Træk
høs Sidsel, med det Billede, Erindringen svagt
srem-taagede ham af Søsteren, søm Lille. En siin Dukke
med store Øine havde huu fyntes ham. Han huskede
endnu, at hans Omgivning da havde sagt, „hun var
en Kattekilling, man neppe knnde holde Livet i!"
Hvorledes skulde huu uu være denne siirkantede, hæslige
Skabning, med de onde Øine og de sammengroede
Bryn. „Jeg vil tale med Heinrich!" besluttede han.
„Hnn kan ikke være min Søster! saa tuugt vil Gud ikke
prøve mig!" Ved Tanken herom solte han sig noget
roligere. Elskovs Stjerne knude i Øieblikke asspeile sig
i haus Livssø.

Kjærlighedeu til Sophie var ikke længer en sangen
Fngl i hans Bryst, Vingerne vare loste, Lo ni se vidste
dens Tilværelse; den maatte flagre mod Maalet.

Sanet Knuds Marked indtraf; Familien vilde derfor
tage til Odense. Eva var den eneste, som blev hjemme;
det ønskede hnn.

„Odense var nøk værd sor Dig, at see!" sagde
Sophie, „men Dn vil nu aldrig ndvide dine geograf
phiske Knndskaber ! alligevel skal jeg bringe Dig
Markeds-gave: en Mand as Honningkage pyntet med Mandler."

Vilhelm meente ogsaa, hnn bnrde gribe den flygtige
Glæde, og følge med. Men Eva bad, og hnn fik fin
Villie.

„Her er megen Fornøielse i Verden ! " sagde Vilhelm,
„naar matt knn vil tage imod den. Er een Dag i Paris
en Glimmerblomst, een Dag paa Odense Marked er
ogsaa en Blomst! det er en morsom, deilig Verden, vi
leve i! jeg er nærved at sige med Kong Valdemar,
at maa jeg beholde ^ ja, jeg vil nn sige Jorden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free