- Project Runeberg -  O. T. /
259

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22^

hun. „Det passer sig ikke, at jeg bliver her —!" huu
vilde sorlade Værelset.

„Eva!" sagde Vilhelm, og greb hendes Haand.

„De veed, jeg elsker Dem! min Følelse er øprigtig! giv
mig et Ja, øg det skal være mig helligt som en Eed.
Da reiser jeg livsglad, som man skal reise. Det skal
staae i mit Hjerte, lyde sor mine Øren, hver Gang
Synd og Fristelse møde mig! det vil holde mig opreist,
bringe mig god og nsordærvet tilbage! Eva! i Gnds
Navn, gjør ntig ikke til en sygelig, livskjed Skrantning."

„O Gnd!" ndbrød hnn, øg brast i Graaad, „jeg
kan ikke øg — vil ikke! De glemmer, jeg kun er en
sattig Pige, der skylder Deres Moder Alt! mit Ja
vilde bedrøve heude, og eeugaug sortryde Dem! jeg kan
ikke —! jeg elsker Dem ikke!" tilsøiede hnn med skjælvende
Stemme.

Vilhelm stod tans.

Pludseligt greb Eva i Klokkestreugen.

„Hvad gjør De^" ndbrød han.

Tjeneren traadte ind.

,,Vil De bringe Lys!" sagde hnn, „men sørst maa
De hjælpe mig disse Blomster ned i Haven. De have
godt as at staae i Nattednggen!"

Tjeneren adlød, huu tog selv en as Potterne, og
sorlod Værelset.

„Jeg elsker Dem ikke!" gjentog Vilhelm stille for
fig selv, og vandrede tilbage til Selskabet, hvor Alt
aandede Glæde og Lykke.

J Haven var Aftensbordet dækket, Lyseue brændte
i den srie Lust, uden at Luen viftede; det var en
Sommeraften, deilig, som Sydens October; Resedaerne
dnstede, og mellem de høie Fyrretræer, Nordens Pinier,
knaldede Kanonen, da Sophies Skaal blev drnkket.

Næste Morgen sad Veentod paa de Ansigter,
sont igaar smiilte saa glade. Reisevognen holdt sor
Døren. Den kjære Møder øg Søstrene græd , de
kyssede Vilhelm øg rakte Otto Haanden.

„Farvel!" sagde Louise, „glem os ikke!" og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free