Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22^
„Her har jeg det saa godt, her er jeg saa lykkelig!"
svarede hnn. „Jeg er ogsaa Gud ret taknemmelig der^
for! hvor kuude jeg have haabet en faadan Fremtid, fom
dennem Gud belønne Dem og Deres gode Moder derfor!
Eengang var jeg saa nlykkelig, men nu har jeg dobbelt
saaet Opreisuiug for al min Sorg og Tilsidesættelse.
Jeg er saa glad, og dersor vil jeg saa gjerne leve."
„Ja, leve skal Dn jnst!" sagdeLouise, „hvor
kom-mer Du uu til at tænke paa Dødens Til Sommer bliver
Dn suldkommen rask, siger Lægen. Kan Dn sor mig
skjnle nogen Sorg^ Eva, jeg veed nok, min Broder
elsker Dig!"
„Det vil han glemme dermde!^ sagde Eva, „det
maa han glemme! knude jeg være utakuemmelig ^ Vi
passe ikke sor hinanden!" Hnn talte om sin Barndom,
om forsvundne sørgelige Dage. Louise lagde sin Arm
paa hendes Sknlder, de talte til langt nd paa Astenen,
og Taarerne stode Lonise i Øinene.
„Knn Dem knnde jeg fortælle det!" sagde Eva.
„Det er mig som en Synd, og dog er jeg uskyldig; min
Moder var det ogsaa, min stakkels Moder ! Hendes Synd
var Kjærlighed, hnn opoffrede Alt, mere, end en Qvinde
maa. Den gamle Oberst var stræng og heftig, hans
Vrede skal være gaaet til Raserie, hvori han ikke vidste,
hvad han gjorde. Sønnen var nng og vild, min stakkels
Moder en sattig Pige, men saare smnk, sagde man; han
talte sor hende, og huu blev et ulykkeligt Væsen; det
sølte huu selv. Oberstens Søn bestjal sin Fader, øg en
gammel Dame der i Hnset. Man savnede det, som var
taget. Faderen havde dræbt Sønnen, havde han ersaret,
hvorledes det egentligt var; derfor søgte Sønnen i sin
Nød til min stakkels Moder, talte sor hende, bad hende
hjælpe og tage Skylden paa sig^ Det Hele, som vilde
møde hende, var knn at komme af Tjenesten, meente han.
Hnn syntes, med A^ren var Alt tabt, hnn havde jo alt
givet ham det Bedste, hnn eiede; i Smerte og overvæl-
det ved hans Bonner, sagde hnn: ja! Min Fader
har været ond og sordærvet!" Eva brast i Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
