Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^274
„Du kjære, gøde Pige!" sagde Løuise øg kyssede
hende paa Panden.
„Min stakkels Møder blev dømt til en vanærende
Straf. Jeg kan ikke nævne den. Derfør har jeg aldrig
havt Lyst til at kømme til Odense. Den gamle
Dante i Oberstens Hnus skjulte, af Gødhed, sit Tab, men
ved ett Hændelse kom man ester det. Obersten blev
meget førbittret; min Moder var overvældet af Skam
og Ulykke, den første Feil havde styrtet hende i dem alle.
Hun kom i Straffeanstalten i Odense. Oberstens
Søn gik kørt ester bort med et Skib. Min ulykkelige
Moder var soragtet; Jngen vidste, at hun as Fortvivlelse
og Kjærlighed bar en Skjændsel, hnn ikke fortjente; førft
paa fit Dødsleie, da min Brøder øg jeg bleve fødte,
sagde huu en Beslægtet, at hun var uskyldig. Søm en
Førbryderske blev hun en t Morgenstund baaret i en
Straakiste til Graven. Et ^ størt øg ædelt Hjerte blev
ukjendt bragt til de Døde!"
„Dn havde en Broder^" spnrgte Lønise^ øg hendes
Hjerte bankede stærkere. Døde han^ Hvør bleve J stak^
kels Børn^"
„Spisekønen derinde behøldt øs. Jeg var lille øg
svag, min Brøder derintød stærk øg fnld af Liv. Han
levede meest mellem Fangerne, jeg sad i det lille Kammer
med min Dukke. Vi vare nøk i vort sjette Aar. Da
bleve vi Børtt hentede øp til den gamle Oberst. Sønnen
var død ude i fremmede Lande, men før sin Død haøde
han skrevet den Gamle til, sørtalt ham sin Førbrydelse,
min Møders Uskyldighed, øg at vi vare hans Børn! Jeg
skal have lignet mitt Fader saa meget. Den Gamle sagde
strax saa vredt, da han saae mig: „Hende vil jeg ikke
have!" Jeg blev høs min Pleiemøder. Min Broder
saae jeg aldrig siden, Obersten forlod Byen med ham!"
„O Gud!" sagde Louise! „Du har dog uøgle
Papirer derøm. Kjender Du ikke diu Brøder ^ Det er
umuligt audet, ^ Du er Ottos Søster!"
„O Gud!" sagde Eva, heudes Hænder skjælvede,
huu blev bleg søm et Liig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
