Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27t
„Du besvimer!" raabte Louise og slyugede sin
Arm om hendes Liv, kyssede hende paa Øine og Kinder.
„Eva! han er din Broder! den kjære gode Otto! O!
han vil ogsaa blive lykkelig ved Dig! ja, dine Øine ere
hans! Eva, Du elskelige Pige!" —
Louise sortalte hende da, hvad Otto havde
be-troet hende, fortalte om tydske Heinrich, og hvorledes
Otto hjalp Sidsel bort, hvorledes de mødtes.
Eva brast i Graad. „Min Broder! O Gud, maa
jeg dog leve! leve og see ham! Livet er saa smukt! Jeg
vil ikke døe!"
„Glæden vil gjøre Dig stærk! der er ingen Tvivl
øm, han er din Broder. Vi maae sortælle Mama det!
O Gud, hvor hun ogsaa vil blive førnøiet, øg Otto vil
ikke længer sørge øg lide, som sør. Dig kan l^ være
stølt og glad ved! O, kom, kom!" hun førte Eva med
til Moderen, der alt var til Sengs, men hvor kunde
Louise blive til næste Morgen^
„Herren velsigne Dig, mit gode Barn!" sagde Frueu
og trykkede et Kys paa hendes Paude.
Eva sortalte dem uu, hvorledes Obersten havde
givet hendes Pleiemoder en bestemt Sum, mett det var
eengang sor alle, havde han sagt. Da siden
Pleiemode-reu døde, sik døg Eva euduu tø hundrede Rigsdaler,
og sor disse tog den Asdødes Søster hende til sig; med
hende kom hnn til Kjøbenhavn øg ud i Nyboder, huu
var da ti Aar gammel. Hutt maatte vugge et lille Barn,
Broder kaldte hnn det, den lille Jonas var det. Alt
som hun voxte til, sortalte de hende, at huu var smuk.
Det var nn henved sire Aar siden, da blev huu ett Aften
sorsulgt as to uuge Herrer, den ene kjende vi, vor
mo-ralske Hans Peter. En Morgen kom Evas Pleier
moder med et Forslag, sont bragte Pigen til Fortvivlelse.
Contoirchesen havde seet hende, og vilde nn kjøbe den
smttkke Blømst; hans egen hjemme var jø alt en gammel
Papaver, søm havde skudt sitte sex Aflæggere. Da sorlod
Eva Huset, og kom til de brave Følk i Roskilde, og
sra deu Dag havde Gud ret været hende god. Hun sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
