Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2^
roligt op og ued. Pludseligt ruskede deuue i eeu af dem
og foer derpaa til Seilette. Ett Kastevind reiste sig ttted
en Hurtighed og Krast, saa at Skibet øieblikkelig gik øver
paa den ene Side. Mast øg Seil dykkede ned i Vandet.
Den lille Jønas udstødte et Skrig. Jntet Skib var
at see i Nærheden. Dø to Sovende soer netop saa
be-tids op, at de kuude klyuge sig til Masten. Krastigt
grebe de i Tougeue, men sorgjæves, Seilene hang, søm
Bly, i Vandet, Skibet reiste sig ikke.
„Jøseph Maria!" ndbrød den Ene, en Mand
med graat Haar øg hæslige Træk. „Vi synke! Vandet
trænger ind i Rummet!"
Alle Tre kravlede ud i deu yderste Deel as Skibet,
hvor eu lille Baad slæbte efter. Deu Ene fprang deri.
„Min Datter!" raabte den ^Eldre og bøiede sig
mød den snevre Nedgang til Kahytten. „Sidsel, red
dit Liv!" selv sprang han nu i Baaden. „Vi maae
have min Datter ud!" raabte han. Skibets ene
Kahyts-viudue var under Vandet; hau sparkede det andet Vindue
ind. „Vi synke!" raabte han, og man hørte et hæsligt
Skrig derinde.
Den Gamle var tydske Heinrich, søm vilde med
dette Skib sra Kjøbenhavn til Sønder-Jylland. Sidsel
var Heinrichs Datter, derfør var det, han nu anden
Gang vilde have hende reddet.
Vandet trængte meer øg meer ind i Skibet.
Hein-r i ch jog sin Arm gjennem Kahytsvinduet, greb i Vandet
derinde; pludseligt sik han sat om et Stykke as en Kjole,
han trak til sig, det fulgte med, men det var kun Skip^
perens Piekkert, ikke Datteren, som han haabede.
„Skibet synker!" skreg den Anden og greb vildt i
Touget, som holdt Baadeu saft; sorgjæves skar han i
det med sin Foldekniv, Skibet hvirvlede rundt, med Baad
og Alt; Lnst og Bølger brødes derinde øg, søm i en
Malstrøm, gik det Hele til Dybet. Søen beoægede sig i
ett voldsom Brænding henover Stedet, og den blev atter
stille. Maanen skinnede roligt paa Fladen, som sør: man
saae intet Vrag, saae Jngen kjæmpe med Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
