Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22^
Det var Kløkken tre Qvarteer til Eet. J famme
Møment slukkedes det sidste Lys paa ^Herregaarden. Alle
vare til Rø.
„Til Paris vil jeg!" sagde Vilhelm, „til mit
herlige S^hmeits! her hjemme bliver man tuugsindig;
Levkøierne paa Graven have en Dust, fuld af veemødige
Eriudriuger! jeg maa aaude Bjergluft, tumle mig i
Vrim-leu, saa bliver man lystig, og det er det Bedste i denne
Verden!"
Otto lukkede sine Oine, hans Hænder soldede sig.
„Lo ni se elsker mig! Jeg er saa lykkelig, at jeg frygter
for, at der snart maa møde mig ett stør Sørg, saaledes
pleier det jo altid at skee. Var dog tydske Heiurich
død! Først uaar hau er børte, kau jeg blive suldkommeu
rolig, suldkommeu lykkelig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
