Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
En Del af de bedste, mest fremragende Skuespillere
ved Kristiania Theater havde forladt dette af Harme
over dets slette Bestyrelse og over ikke igjen at
faa Bjørnson til Direktør; de stiftede nu, under
Bjørnsons Ledelse, en udmærket Scene, som dog,
da den havde den højresindede By imod sig, snart
maatte opløses.
Nu kom 1870, et Aar af største Betydning for
Bjørnson, saa vel som for Kristiania, hvor man i
al Magelighed
„— tog sig en liden Pust;
man sov, hvad heller holdt Maaltid just.
Da hørte ned de fra Klippen raabe,
— det syntes Ord af en topmaalt Taabe —:
„Tør ingen ride saa høj en Baare?
saa giv mig Roret — mig længes saare!"
Man saa sig om, hvor Lyden kom fra, man lo:
„I Fald du længes saa, som du siger,
Fred skal du nyde. Kom, bliv min Kriger!"
„Det kan jeg ikke, jeg fødtes Høvding.
Jeg véd min Yej og saa maa jeg byde;
det ny kan ikke det gamle lyde." —’)
Det var dette, som nu kom til Udbrud: aaben
Strid med det gamle, med den aandelige Søvn og
Død; det var den saa betydningsfulde politiske
Vækkelse, som kom til Universitetslivet ved
Bjørnson, og hvis Virkninger endnu føles.
Studenterlivet, Universitetslivet var nedsunket
i aandelig Fattigdom; alle Studier bar latinsk, tysk
eller fransk, kort sagt udenlandsk Stempel, og der
fandtes ingen, som kunde skabe en national,
fædre-landsk, norsk Dannelse. Ikke nok dermed. Den
Ungdomsskare, som strømmede ind i Universitetets
Læresale, var ikke besjælet af nogen Længsel
–-—–4–-
’) „Han fik ej Lov til at lægge ud". Af „Fiskerjenten".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
