- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson som Digter, Politiker og Personlighed /
22

(1888) Author: Cecilia Bååth-Holmberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

faaet at gjøre med en Magt, som »ej blot til Lyst«
men imod ens Vilje kaldte Alvoren op. Aften
efter Aften talte Bjørnson med skarpe og
vækkende Ord til Studenterne. — De skulde ikke
indbilde sig, at de var Herrer i Aandernes Rige«,
de, som ikke havde andet at rose sig af end det
akademiske Borgerbrev og Dusken i
Studenterhuen. ’’ Nej, Tjenere i Aandens Rige, det skulde
de være, skulde i Livet under trofast Arbejde
fylde deres Plads. Det var en Skam og Skændsel
at høre Ungdommen synge om, at »deres gyldne’
Drøm skulde gaa i Stykker« — nej denne
Ungersvendens Drøm skulde Manden arbejde paa at
gjøre til Virkelighed, han skulde leve sit Liv i
Troskab mod sin Ungdomsbegejstring. Ellers var
det bedre slet ikke at drømme. Han, Bjørnson,
havde nylig besøgt Sagatuns og Vonheims
Folkehøjskoler. Og der havde .han set unge
Bønderkarle og Bønderpiger langt mere varme for, langt
mere inde i alt, hvad der gik for sig i Landet
end disse saakaldte »Herrer i Aandernes Rige«.

Slig Tale skurrede i Begyndelsen i de unges
Øren, men den kunde ikke andet end vække dem
til Eftertanke. Man flokkedes om Bjørnson, greben
ikke blot af Genialiteten og Begejstringen i hans
Ord, ikke blot af hans imponerende Ydre og
Optræden, hans vældige Stemme og storslaaede
Veltalenhed, men maaske lige saa meget af Følelsen
af at have en hel og sand Personlighed for sig.

Men Bjørnsons Virksomhed blandt Studenterne
vakte Forargelse hos mange. Ved næste Valg
besluttede man at styrte ham som Formand1).
Valgdagen kom, og fra kvalme Studereværelser og
støvede Kontorer vrimlede der frem en Skare med

’) Efter Fortælling af en tilstedeværende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcbjornson/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free