Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
ti tigern tumled att og bag
for hestens landlig-plumpe slag
og lå en stund på ho’det.
Da hujed, hidsed alle mand
og kvinner med; balkonens rand
de hældte sig udover.
De skreg, de tirred tigrens mod,
de vilde alle have blod, —
og atter fræm den vover.
Hvem vandt til slut, det ved jeg ej;
ti denne landsens hest er jeg
og kampen har ej ende; —"
Ved disse Bjørnsons Ord, der udtaltes med
vældig Stemme, gik der som et Byk gjennem
Tilhørerskaren, alle blev grebne, men Digteren
fortsatte :
„Jeg kæmper helt foruden had
det som jeg ælsker, gjør mig glad,
skønt varm og vred tillige.
Det er mit blod, min sjæl, der går
i hver en linje, som jeg slår,
og derfor går den lige.
Men som jeg står her nu i dag,
jeg har ej hævn, jeg har ej nag
mod nogen mand på jorden, —
giv så igjen lidt hjærtelag
til den, som bare mente sag,
og elsker hele Norden! —"
Kan nogen høre eller læse disse Ord uden at
gribes? Man føler Vingeslagene af en stor og ædel
Aand suse over sig.
Disse Bjørnsons Ord er det sandeste Billede,
den mest træffende Karakteristik af ham selv; det
er hans store Hjærte, som vel kan harmes dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
