Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Den Forkjærlighed for Bonden, som Bjørnson
lægger for Dagen, var ganske vist længe før hans
Tid bleven udtalt af Wergeland i Norge og
Grundtvig i Danmark. Allerede ved Hundredaarets
Begyndelse antydes noget lignende i Sverige af
»Gö-tiska forbundet«, som alt den Gang saa Nationens
Kraft og Kjærne i den store arbejdende Klasse.
Geijer, som er en af Hovedmændene for den
folkelige Retning paa den Tid, lader jo" sin
»Odels-bonde« sige:
„Vi berede Laudet den nærende Saft,
vi føde det: Brødet er vort.
Fra os har det Sundhed, fra ob har det Kraft,
og bløder det — Blodet er vort.
Vol sænkes Bondens Minde i Grav,
men hans Værk varer Tiden ud."
Men for at dette skal ske, for at Bonden skal
kunne udføre dette Arbejde, som varer Tiden ud,
udkræves der en Bondeslægt, hos hvem den
instinktmæssige Kjærlighed, Familiekjærligheden til Gaard
og Grund, øges gjennem Kundskab ^samt Hjærtets
og Hovedets Dannelse og udvides til
Fædrelands-kjærlighed, til Følelsen af at være et Led i et
organisk Hele, nemlig Folket.
Og her mødes de tre nordiske Rigers
Folkebestræbelser i en Grundtanke, som de er kommen
til Klarhed over ad forskjellige Veje, ikke mindst
gjennem Digternes Arbejde: Wergeland i Norge,
Grundtvig i Danmark og »de gamle Göterna«
i-Sverige. Men af disse er det Grundtvig, som i
pædagogisk Henseende har givet Tanken Form og
Udtryk netop i Folkehøjskolen.
Som en værdig Arvtager af Wergeland, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
