- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson som Digter, Politiker og Personlighed /
34

(1888) Author: Cecilia Bååth-Holmberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Skuespil. Det er tidligere sagt, at Bjørnson med
»Synnøve« strax indtog sin Rang som født Digter,
en Digter »af Guds Naade«. Efter Synnøve fulgte
en hel Række Folkelivsskildringer af en Friskhed
og Klarhed, som giver dem Plads blandt det
ypperste i Verdenslitteraturen. En dansk Skribent
har en Gang sagt, at »den norske Litteratur
begynder med »Synnøve Solbakken«; dette er
unægtelig meget overdrevet, men man kan med fuld Ret
sige, at med disse Bondefortællinger indtræder den
norske Litteraturs Glanstid. Siden er der fulgt
en hel Litteratur af Bondefortællinger, romantiske
Skildringer af Poesien i Folkets simple Naturliv,
eller mørke Billeder — mer eller mindre tro —
af de lavere Klassers trange Livsvilkaar.

Den, som først har gjort denne. Art af Litteratur
moderne i Norge, er Bjørnson, og ingen af hans
Efterfølgere har nogen Sinde naaet ham paa dette
Omraade.

Bondens Liv var indtil da af de højere Klasser
kun blevet anset for noget raat og simpelt noget,
som man skulde tage sig vel i Agt for at komme
i Berøring med. Bjørnson viser, at der ogsaa i
Bondens Hjem kan findes en naturlig medfødt Adel,
en Sindets Finhed og Karakterens Renhed.

Der siges, at hans Folkelivsbilleder ikke ere
sande. Men Digterens, eller rettere Digtekunstens
Opgave, er dog vel ikke, hvor meget der end tales
derom, at synke ned til en blot og bar
Fotografering; en virkelig Kunstner nøjes ikke med blot
at efterligne Naturen; han idealiserer, og hvilket
Menneske i Verden, som vil fremad og opad,
opstiller ikke et Ideal for sig, som han søger at
naa? At »idealisere« bliver først da urigtigt, naar
man derved fremstiller Forholdene i et falskt Lys.
Men hver den, som ser med Kjærlighed paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcbjornson/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free