- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson som Digter, Politiker og Personlighed /
36

(1888) Author: Cecilia Bååth-Holmberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Professor Lochmann udtalte en Gang ved en
Fest for Bjørnson i Kristiania nogle Ord om
Bjørnsons første Digtning, især med Hensyn til

Fortællingerne, som jeg vil anføre: »–Det

første, Barnet stammende lærer af Poesi, er »Ja,
vi elsker dette Landet«, og det kan vel hænde, at
det forvexler denne Sang med Aftenbønnen. Naar
Gutten skal lære sine Lektier, har han faaet fat i
en anden Bog: det er om »Øjvind«, han læser.
Den unge Pige drømmer og sørger med »Synnøve«.
De ældre kommer ud i Livets Strid, og om vi da
end ved mangt et koldt og bittert Ord skilles
fra-dem, som vi før havde Længsler og Fremtidshaab
fælles med, saa mindes vi forsonende Skolemesteren
og hans Broder. Den gamle læser sig ung paa ny
i »En glad Gut«. Uden Bjørnson vilde vi være
fattige, vilde vi savne nogle af vor Sjæls bedste
Indtryk.–«

Man har som sagt beskyldt Bjørnson for i disse
første Fortællinger at have forgyldt de virkelige
Forhold, hvori den norske Bonde bevæger sig.
Han skyr dog ikke Skyggerne; det skiftende Lys
giver det Billed, han maler, et mere levende
Udtryk. Med skarpe Træk skildrer han Folkets værste
Fjende, Drukkenskaben, f. Ex. i Aslaks Historie;
endvidere den Vildhed og Raahed i Sæder, som
ofte og paa mange Steder udgjør en af Bondens
værste Lyder. Ret ofte danner et mørkt Billede
Baggrunden for den efterfølgende Skildring.
Saaledes i »Arne«, hvor Moderens Fejltrin, som hun
haardt maa bøde for, og den ensomme Sjælekamp
i den afsides Fjældbygd sætter sit Præg af
Tungsind paa hele denne Fortælling.

Den Mollstemning, som gaar igjennem den,
lyder med sin stærkeste Akkord, naar Digteren
»griber i Strengenes Guld« og i vidunderlige Toner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcbjornson/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free