Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
heller nogen egentlig Misfornøjelse med Verden,
skjønt vel en opbrusende, sydende Harme over alt
usandt og uretfærdigt; friskt strømmer Livet ind
overalt, og i hver Linje mødes vi af Digterens
egen Personlighed, han lever og aander i hver
Tanke, det er hans fulde Alvor, naar han siger:
„det er mit blod, min sjæl, der går
i hvær en linje, som j :g slår — —"
Hans iltre, uforfærdede, stridslystne Sindelag
giver sig ofte Luft i hvasse Feltraab, hans Ord
falder snart med en Klang som tunge Sværdhug,
snart atter i smeltende melodiske Tonefald, som
synes uimodstaaelig^ at lokke Tonedigteren til i
Musik at udfylde de Anelser, der gjemmer sig i
Digterens Sang.
Flere af Norges og Sveriges betydeligste
Tonekunstnere har af Bjørnsons Sange faaet nogle af
deres bedste Inspirationer. Saaledes er August
Södermanns Melodier til Bjørnsons Digte noksom
kjendte og med rette elskede. Mellem »Ingerid
Sletten af Sillegjord« i al dens Vemod, og den
skælmske »røde, hvide Rose« ligger en hel Række
snart glad barnlige, snart djærvt malende eller
blidt vemodige Tonedigte, som slutter sig tro til
Stemningen i Digterens Sang. Endvidere P. U.
Stenhammar, hvis religiøse indadvendte Retning
har bl. a. til Digtet »Stævnemødet« skabt Toner,
i hvilke man hører Havets fjærne Brusen mod
Stranden ledsage en stigende Længsel efter Mødets
Glæde.1)
Men endnu rigere har Norges egne Komponister,
Lindemann, Nordraak, Bjørnsons Fætter, og frem-
>) Af danske Komponister, der have sat Toner til
Bjørnsons Digte, kan især nævnes H. Rung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
