Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Ord om »Svenskehaderen Bjørnson« og hans mod
Unionen og Sverige fjendtlige Ytringer. Det er
da nok værd at undersøge, hvorvidt hans fjendtlige
Stemning i nogen særlig Grad har givet sig Luft her.
Vi møder da først »Svar fra Norge til Talerne
paa det svenske Ridderhus 1860«. Dette Digt er
mer end en Gang blevet taget netop som Bevis
paa Svenskerhad. Anledningen til Digtet var en
paa det svenske Ridderhus om Unionsflaget falden
Ytring, hvori det haanende foresloges, at
Unions-mærket — »Sildesalaten« — skulde tages ud af
det svenske Flag. Hvilken ærlig Svensker, der
vredes over Nordmændenes formentlige Had til
Unionsmærket, som skæmmende for det norske
Flag, kan tage en ædel Normand ilde op, at han
føler Harme over et saadant Smædeord?
„Har du hørt, hvad Svensken siger,
unge norske mand?
Har du seet, hvad som stiger
op om Kølens rand?"
Der har lydt Bøsfer om, at Sveriges gamle
blaa-gule Farver ikke uden Skam kan optage
Norges røde, at Norge har Sverige at takke for
sin Frihed og bør derfor lydigt bøje sig under
dette Lands Overhøjhed. .
Men gjennem Smerten og Vreden over de
fornemmes Hovmod lyder Tilliden til »de smaas« store
Flok, til det svenske Folk.
„Lad kun svenske adeln svinge
Karl den tolvtes hat
jambred ham tü krig som tinge
får vi lige radt.
Iliver det for galt derinde,
skal vi vej til Torgny’) finde,
’) o: Bønderne. Se Olaf den helliges Saga, hvor Torgny
paa Upsalating rejser sig paa Bøndernes Vegne og kræver
Fred med Nordmændene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
