Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
rigt, men trçds dette er det ikke, som det burde,
Maalet er for lille, for liden Troen, for liden Pligten.
„Du kan ej trives uden fare
og noget stort at tage vare,
du samles ikke, før hvær barm
ved Sverigs navn igæn blir varm."
Bjørnson erkjénder ogsaa mere end én Gang,
at han anser Sverige for at være det toneangivende,
det første af Nordens tre Riger, ved sine Anlæg
og sin Historie skabt til at gaa i Spidsen, men
han formaner det ogsaa til at blive sin Opgave
tro, at ville det store, tænke og handle stort, ikke
gaa op i Smaatteri:
• Tag Nordens sag1 Gå f rem med denI
Den giver dobbelt dig igæn!
Af alt, du kan, er den det største,
af alle krav den har det første:
den har din fræmtid i sin favn
med bod for alle dine savn!"
Og der er ingen Grund til at antage, at han
nu angrer, hvad han den Gang sagde; tvært imod,
han har ved mange Lejligheder beraabt sig paa
sine offentlige svensk-venlige Udtalelser.
Af Bjørnsons fædrelandske Sange er ingen saa
kjendt som den, der er bleven Norges
NaJtional-sang:
„Ja, vi ælsker dette landet,
som det stiger fræm."
Men mange andre af hans Digte er trængt ned
til Folket, ind i de trange Dale; de er ikke blot
Studentersange, som synges den 17. Maj eller 1.
December eller paa andre Mærkedage; de synges,
naar som helst norske Mænd og Kvinder samles
selv i de snævreste Kredse. Grunden til, at disse
Sange er naaet saa vidt omkring, ligger vel meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
