Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
enten Talen er om de Mænd, der kalder sig
Fritænkere og dog ofte ikke kunne bekæmpe et
fanatisk Had mod andres Anskuelser (ikke en
Gang en Mand som G. Brandes er fri for det)
eller om de strængt rettroende, som ikke vil
erkjende det gode og ædle, med mindre det iklæder
sig deres egne fastslaaede Former. »Der findes
Kristne, som mener, at de fører Kampen mod
Fritænkerne bedst og stærkest ved at sige saa meget
ondt om dem som muligt. Men de rette kristelige
Vaaben er og bliver dog altid Retfærdighedens og
ikke Fanatismens. Og jo længere Fanatismen
hidtil har ført Ordet, des nødvendigere bliver det
at vise, at kristne Mennesker kan indrømme
Fritænkerne deres Ret. Jeg har en Følelse af,
at vi ikke kommer længere, før end vi har gjort
dette. Jeg tror ikke, det skal lykkes os at drage
Fritænkerne til Regnskab med den tilbørlige Kraft,
naar de berøver os vor Gud, før énd vi har
indrømmet dem, hvad der tilkommer dem som
Mennesker.«1)
At Kristendommen, eller rettere sagt de kristne
selv, for en stor Del er Aarsag til, at Bjørnson
har forladt deres Kreds, kan man vel have Ret
til at antage. I hans Arbejder forekommer ofte
mismodige Udtryk, som lidt efter lidt stiger til
Harme og Uvilje. Saaledes lader han i
»Redaktøren« Repræsentanten for Folket, den trohjærtig
uryggelige Bonde Håkon sige til sin Broder, den
af politisk Forfølgelse forpinte Halvdan Rejn:
»Eg trur inkje, her verd betre, fyr kristendomen
verd betre. No tenkjer kvar man berre på seg
’) Christopher Bruun: „For frisindet Kristendom".
Nr. 3. 188B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
