Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
forhold, hvorledes kan det da forklares, at det
er og altid har været Religionen, som har grebet,
styrket og opflammet Millionerne? Gjorde
Kundskaben dette? Thi Religionen øver altid en
virkelig Indflydelse, selv om den findes i forskjellig
Styrke, ligefra Vanen og Avtoritetstroen til den
klare Forstaaelse og den levende Kjærlighed. Vi
kan elske varmt, inden vi forstaar, som Børn
elsker deres Forældre, men ikke des mindre er
denne ureflekterede Kjærlighed en Livsmagt. Saa
vist som det er Synden og ikke Uvidenheden,
som er vor værste Fjende, saa vist maa Religionen
tilbyde os større Hjælp end Videnskaben, eftersom
Hjærtet trænger mere til at gjenfødes end Hovedet.
Thi det. er ved at lyde, ære og elske Gud, at
Mennesket kan komme ind paa Pligtens Vej. Mon
Mennesker, som er stedt i en Kamp mellem Lys
og Mørke, kaldede til at vælge mellem Guds Røst
og Verdens Host, i Almindelighed vil hengive
sig saaledes til Videnskabens kolde Sandheder
som til Religionens alt omfattende Magt?
Dog — selv om man ikke kan tilkjende
Fysiologi og Sundhedslære eller i det hele taget
Naturvidenskaberne den første Plads, naar der er
Tale om at danne Karakteren, behøver man
derfor ikke at være blind for disse Fags store Vægt
og Betydning, lige saa lidt som Bjørnson overser
det ideales berettigede Magt. Bjørnsons Forhold
til Kristendommen er i denne Bog, fra hans
Standpunkt, efter min Mening det allerædleste, et
Exempel til alvorlig Betragtning for enhver rettænkende
Kristen eller Ikke-Kristen. Venskabet,
Fostbroderskabet mellem den sympatetisk skildrede milde
Præst Karl Vangen og den lidenskabelige, hæftige
Tomas Rendalen viser, hvorledes Bjørnson tænker
sig et Samarbejde mellem Mennesker fra — som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
