Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Enten Folket som øverste Mand har en Konge
eller en Præsident, det er selv hans Magts jordiske
Kilde, det dømmer selv som sidste Ret i enhver
Strid mellem ham og den anden Statsmagt, begge
dets Tjenere.
Det er dette, man kalder Folkesuveræniteten,
den almene Bevidsthed paa det politiske
Omraade1).«
Bjørnson er Republikaner med Liv og Sjæl.
Han har været det fra Skoleaarene af og vil blive
det til sin Død. Dette lægger sig klart og
tydeligt for Dagen i »Kongen«, og han udvikler sine
Anskuelser om dette Spørgsmaal videre i den lille
Bog, hvorfra ovennævnte Citater er hentede. I sine
Taler paa politiske Folkemøder, i Avisartikler,
kort sagt, naarsomhelst der frembyder sig
Lejlighed dertil, forfægter han sin republikanske
Tænkemaade, og det med én Varme og en Veltalenhed,
som gjør ham til en af vor Tids største
Folketalere. Han er en vældig Modstander, ikke let at
skifte Hug med og farlig at lege med. Sverdrup
havde sikkert ikke staaet, hvor han nu staar,
hvis ikke Bjørnson var gaaet ved Siden af med
sine Taler.
At skildre hele Bjørnsons politiske Virksomhed
vilde blive altfor vidtløftigt og ligger udenfor
Formaalet for denne Del af min Fremstilling, som
fortrinsvis har til Hensigt gjennem hans egne Ord
at vise hans Sindsstemning mod Sveriges Land
og Folk.
For at en Svensk retfærdig skal kunne bedømme
og opfatte hvad der angaar Unionen, de to Rigers
indbyrdes Stilling til hinanden, og hvorledes denne
’) Se „Af mine Foredrag om Republiken" ved
Bjørnstjerne Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
