Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
kom et Forslag om i Steden for Orlogsflaget at faa
det nationale (d. v. s. Handelsflaget) med Split, Tunge,
og Unionsmærke. Dette modsatte de svenske
Stats-raader sig, og paa Grund heraf nægtede Kongen
at stadfæste Forslaget. Først 1844 ved Oskar I.’s
Tronbestigelse fik Nordmændene deres nuværende
Orlogsflag, dog ikke som en lovlig Ret, men som
en Gave. Først 1879 optog man atter
Flagspørgs-maalet, idet Stortinget fremsatte et Forslag, (som
ogsaa samtidig blev forelagt den svenske Rigsdag)
om at borttage Unionsmærket af Handelsflaget;
man beraabte sig paa Norges statsretslige Stilling
og Grundlovens Paragraf 111; man fandt, at
Unionsmærket i Handelsflaget ikke stemte
overens med Norges og Unionens almindelig
statsretslige Karakter; det betegnede ikke tilstrækkeligt
den Selvstændighed, som er tilsikret Landet.
I sin Tale i Lillestrømmen siger Bjørnson derom:
»Forholdet er desværre dette i Udlandet, at
hvorsomhelst man kommer, tror de, at Norge er en
Del af Sverige.–Nu gjaldt det for os, som
bærer Saar i vort Hjærte over dette, at enhver
norsk Frihedsbevægelse i Udlandet betragtes som
et irsk Oprør, at vi sés paa som utaknemlige
Irlændere, der oprører os mod vort Overland, —
det gjaldt for os at rette derpaa, hvad Flaget
angaar. Thi det skjønner hvert Barn, at det rene
norske Flag bedre fortæller hver Mand, at vi er
et selvstændigt Folk, end naar der er kommet et
Unionsmærke ind.–Til Trods for Flagenes
forskjellige Farver skaber ogsaa Unionsmærket i vort
Flag den Forestilling, at vi er gaaet op i Sverige.
Det omvendte falder ingen ind, da Sverige jo er
det største af de to Lande.«
Og netop dette, at der for Sveriges
Vedkommende ikke kan blive Tale om nogen fejlagtig
Bjørnstjerne Bjørnson. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
