Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
»Det var godt, jeg fik Dig at se; Gud velsigne
Dig.«–
At se Bjørnson paa hans Gaard, samtalende
med Husmænd og Tjenestefolk, gav Indtrykket af,
at han var hjemme her i videste og bedste
Betydning. Hans brede Skikkelse flk her sin rette
Ramme.
Og hele hans Væsen røbede, at han havde
endnu dybere Rødder der end blot dem, som en
god Husbonde faar til at gro. En gammel Slægts
Levevis gjorde hans Forhold til disse Omgivelser
helt hjemligt. Slægtens Trad i ti orter gjcfrde det
kjært for ham, og Folkene paa Gaarden var i
dybeste Forstand hans Folk.
Alle Ansigter straalede ham i Møde, og han
selv meddelte igjen af sin Glæde til alle.
De første Dage paa Aulestad efter Hjemkomsten
var fulde af Gjensynets Glæde. I det straalende
Solskin laa dette i Sommerens første Pragt og
hilsede: velkommen hjem.« —
Samme Sommer — et Aar efter at den svenske
Udgave af denne Bog var skreven — besøgte dens
Forfatter tilligemed en anden Svensk Bjørnson paa
Aulestad. Ved vor Ankomst var Bjørnson i sit
Arbejdsværelse ovenpaa beskjæftiget med at indøve
sin Søn Bjørn — Skuespiller og Sceneinstruktør ved
Kristiania Theater — i Riis’s Rolle i »En Hanske«.
Det varede derfor lidt, inden han kom ned, og
imidlertid sad vi ude paa den brede Veranda og talte
med hans Hustru og hans Moder, den elskelige,
blide Fru Elise Bjørnson f. Nordraak. Snart hørtes
dog lette, elastiske Trin paa Trappen; med begge
Hænderne udstrakt kom han henimod os
straalende af den Hjærtelighed, som paa én Gang og
for bestandig gjør den, der kommer til at nyde
godt af den, til hans varme Ven: »Velkommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
