Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
den Jord, han er voxet frem af, og derfor er hele
hans Udvikling lige saa naturlig, som den er
lovbunden. Intet er urigtigere end at kalde ham
radikal. Han er lige saa lidt radikal, som han
er Franskmand eller kunde være Neger. Han er
ikke radikal, eftersom det er hans
Ejendommelighed at Være Personliggjørelsen af et ungt og
livskraftigt Folks lovbundne og følgerigtige Fremskridt
og det individualiserede Udtryk for dets aandelige
Udviklings højeste Evne. Hans Gjerning hviler
paa naturlige Forudsætninger og er i Pagt med
Livets egne Love, i inderlig Sammenhæng med
Aanden og Evnerne i Folket. Folket er maaske
ikke kommet saa langt som han, men han er dog
ikke kommen længere, end at det kan følge hans
Fodspor. Det er bare, at han gaar foran og rydder
Vejen for sit store Følge, den nærværende og den
kommende Slægt.
Og som han der gaar frem i Spidsen for
Fylkingen, er han fremfor alt den stridslystne,
utrættelige i Kampen, som:
„griper svärdet meel tvehändt tag
och röjer vred
en kungsväg bred
igenom oväns led."
Ligefrem og hjærtelig, tilgængelig for den
ringeste, ubarmhjærtig stræng mod det usande og
fremfor alt i Ordets bedste Forstand selv sand,
saadan er den Mand, hvis »högmod og dryghet«
her i Sverige paa mange Steder er bleven et
staaende Slagord; saadan er den Mand, som har
skrevet uforgængelige Værker, men som ogsaa
en Gang har sagt, at
„Den største mand på jorden
må pleje barnet i sit bryst;
og lytte, selv i torden,
til hvad det hvisker ty-t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
