Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—10——
Tredie CapitcL
Tllvoklige Betragtninger ved at høre Vægterens: “Na er det paa de deckk
man føier sig til Seng." — Læser-en gjør Bekjendtskab med en ung Digter og
hans gamle 1anke.— Et Spring tre hundrede Aar frem i Tiden, som Forjatteken
slipper, i det Mindste med hele Lemmey fra.
MSE
CI .
Ære traadte jeg da gjennem den første Slots-Port,
var altsaa paa den Grund, hvor Axelyuus fordum har
staaet; maaskee stod jeg endog paa den Plet, som
Bistop Absalon eller selv Valdemar den Store havde
hædret med at betræde. Brogede Jdeer krydsede mig
igjennem Hovedet, snart saae jeg paa Slottet, snart
paa Bibliotheks-Bpgningen, da slog Klokken 10, og
Vægterne istemte deres Qvad i Gader og Stræder: „Nu
er det paa de Tider, man føier ssig til Seng.“
—Hvilten dyb Betydning forekom der mig ikke at ligge i
disse faa Ord. — Kun to Timer til, og det gamle Aar
Vilde ogsaa „søie sig til Seng“ for aldrig mere at
staae op.
Der griber mig ofte en underlig Følelse, naar jeg
om Aftenen slukker mit Lys og lægger mig til Ro. Vi
vide ikke Oieblikket, vi indslumre, og endnu mindre, hvilke
Drømme, der stulle beskjæftige Sjælen. Det er et
underligt Forbilledc paa Døden. Naar Manden med Leen
kommer og spnger for os: „Nu er det paa de Tider, man
føier sig til Seng “, da lægger ogsaa Mennesket sig stille
hen, lukker Oied men veed ei heller, hvilke Drømme, der
ville vise sig i denne Søvn for hans levende Aand.
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
