Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 13
—
beghndte at fatte Betydningen i hans Toner, tilsidst
for
stod jeg hvert Ord.
Det var en ung Digter, en med Kater Murr
beslægtet Aand, der, som andre unge Digtere, udaandede
sin virkelige og selvdigtede Smerte; for hvem
Barndommen stod i et glimrende Lys, men Nutiden i kulsort
Nat o. s.v.
„Arme Digter, arme Katl“ udbrod jeg, men han
hørte mig ikke, med blege Kinder og røde Øine sad
han der i Maanelyset og sang paa en gammel
Melodie sit:
For og Nu.
Der var en Tid, da jeg var meget lille,
Men gjorde rask de allerstørste Spring;
Med lyse Farver saae jeg Livet spille,
Jeg var saa barnlig, vidste Inge“nting.
Ont Natten laae jeg da paa Himlen oppe
Sntaa Muus at staae;
De skinnede med deres Solverkroppe,
Som Stjerner smaa. —
— Nu blev det Morgen. — Af de gyldne Staaler
Flod Liv og Dag,
Og Taget blev mig da i Solens Straaler
Et Rosenlag.
— Nu var jeg Yngling, Dalen blev mig trang,
Mig Fuglen vinked’ opad med sin Sang.
Ak Tag-l stod saa sljont i Solens Skjær,
— Hist Oppe var jeg Himlen mere nær-. —
Valdig Længsel drev mig frem,
Thi forlod jeg Barndoms Hjem,
Attdcrseno Fodreife. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
