Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—·— 16
—
„Ak3“ svarede den unge Digter og slog beskedent
Oiuene ned; „der gives vel Øieblikke i Livet, hvori jeg
kan føle mig ret lykkelig, som naar jeg sidder i en
Kreds af unge dannede, qvindelige Katte og ved
Oplaesningen af mine Digte hører mangt et svagt
Sukseer en hellig Taare paa den blege Miss Kinder, o da
føler jeg mit Kald til Kunsten, da kunde jeg trykke den
hele Forsamling til mit bankende Hjerte og glemme alle
Jordelivets Kampe. Men andre Tider troer jeg at skue
dybt ind i mig selv; da staaer mit gyldne Haab, som
brogede luftige Drømme; min Sjæl omtaager sig; da
maa jeg ud, kan gjerne springe fra Tag til Tag, men
den kolde stormende Nat kjøler ikke den sydende Lava i
mine Aarerl“
“Du arme Mons!„ udbrød Tanten, og ompotede
ham endnu hæftigere; „men hvad kan bevirke disse saa
contrasterende Overgange fra Fryd til Smerte hos Dig?
Bevidstheden om Dit Værd maa holde Dig opret i“alle
Livets Storme!“ —
· „Ak Tante,“ svarede den unge Digter-, „De·kjender
ikke Skjalde-Hjertet, kjender ikke Forfatter- og
TheaterCabale. — Ja, havde jeg ikke mine egne- Digte, hvad
skulde der da blive af mig? Hver Dag lceser jeg i dem,
skjøndt jeg kan hvert Ord udenad, de ere min Trøst, de
ere Balsam for det saarede Hjerte; men undertiden knuser
min onde Dæmon ogsaa denne Himmel; det forekommer
mig, som om Tankerne ikke vare ganske nye, som om
Udtrykkene ikke vare mine egne ... . “
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
