Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—44
—
han er jo gal og gjør ogsaa sine Læsere gale. Jeg
læste engang detHalve af denne Nußkuacker og
Muserinke, men hvor det var noget Snak- Vilde jeg blot
sætte mig ned, skulde jeg nok i en heel Dag kunne
fortælle saadan Noget.“ Og nu stødte hun til mig med
sin spidse Finger og valgte Noveller af Tromlilz og
Weisflog
Derimod vandt en ung Mand, som en Dag
afhentede min Søster Prindsesse Barmbilla, mit hele
Hjerte. “Vort Liv er ingen evig Tragedie,“ sagde han,
„heller ingen evig Faree; nei, underlig flyde de sorte
og lyse Farver mellem hverandre, og jeg troer derfor,
at den Digter, der veed at blande dyb Alvor med vittig
Spøg og Lune, skildrer bedst Livet og det menneskelige
Hjerte. Kun hos faa Digtere, uden hos Hoffmann,
har jeg fundet denne herlige Harmonie, og derfor er og
vil han dog altid blive mig saa usigelig kjær.“· Af
Glæde og Taknemmelighed styrtede jeg ned af Hylden
paa Næsen af den ædle Mand, for at trykke et Kys paa
hans veltalende Læber, men min Kjærlighed syntes slet
ikke at behage ham. Endelig kom da den kjære Juletid,
og der blev en almindelig, stor Udvandring. Jeg drømte
alt om en lystig Julestue; hvorledes jeg vilde tage mig
ud iblandt de øvrige Fokwtitlgem om det deilige
Juletræ med sine brogede Lys, og de søde, gullokkede
Engleborns Glæde ved den hele Herlighed. Men det
blev ved Drømmen. Dagen ka Festasteuen traadte en
lille, alvorlig Person ind og forlangte endeel
BøgerJeg skinnede ret frem paa Hylden med min forgyldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
