Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—48——
Hans Hoved svulmede as uhyre Buler, som jeg
opdagede vare Organer, hvilke han besad i en langt
mere udviklet Grad, end vi. Latin var det eneste
jordiske Sprog, han havde lagt sig efter; salig Cieero
havde lært ham det for 200 sAar siden, da de traf
sammen i en af de hoiere Regioner; han talte det
derfor meget elassist og havde desuden ogsaa et
saadant Udtryk i sit Ansigt, at man aldeles uden Badens
latinske Lexicon kunde forstaae selv de useedvanligste Ord.
„Deres Exellence“, sagde jeg, da vi vare blevne ·
lidt bekjendte med hinanden; „behag at tale lidt sagteke,
ellers vækker de ikke blot Stildvagten og “Vaegterenk
men det hele Qvarteer. “
Han fulgte mit R;aad snart vare vi begge i en
dyb Samtale, men da han begyndte med sit
BarndomsliV, skpllede de hede Taarer ned ad Volden
„Al, græd dog ikke!“ udlsrod jeg, „ellers er De
istand til at skolde mig med denne koghede Skylregn.“
Da tog han et stort Skibsseil op as Lommen og
terrede de store Øine
„Gjerne var jeg for-bleven i Hjemmet,“ sagde han,
„i hvor lille jeg end er, men det gaaer saa langsomt
med Befordring, efterdi Folk leve deroppe saa mange
Aar. Vor hele Bestræbelse gaaer ellers ud paa at blive
saakaldte Jubel-Oldinger; naar man i 1000i Aar
ganske ordenlig har passet sit Embede, saa bliver der
slaaet Madailler for En, man bliver rost fra
Prædikestolen, og er man Præst kan man gjøre det selv, ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
