Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—87—
med mig, og jeg mærkede, at hun tog Veien henimod
Søcn, ethvert følende Hjerte kan nok tænke, hvorledes
jeg maatte være til Sinds. Tusinde Jdeer om at slippe
løs krydsede mig igjennem Hovedet, men som de opstode,
bleve de strax igjen forkastede. Da huskede jeg tilsidst
paa den russiske Digter, der saa gjerne læste sine Digte
for alleMenneskey men da de derfor flyede ham som
Pest, saa han ikke-længer havde en eneste Tilhører, gav
han sin Sjel til Fanden, men da denne gode Mand
havde hort ham i to Aftener, tog han, paa den tredie,
Flugten igjennem Skorstenen og lod sin Hale i Stikken,
da Poeten vilde holde ham ved den. —
„Havde jeg dog nu alle mine Ungdoms Tragoedier,“
sukkede jeg, sda skulde jeg nok gjøre hende kjed af mig!
Læse af Fodreisen faldt mig slet ikke ind; den var jo
ogsaa alt for ny, til at jeg ikke selv skulde synes godt
om Et og Andet. Jeg grundede nogle Øieblikke; da
forekom det mig, at min Stilling ganske passede sig til,
at jeg sang den Unge Munks Længsel, der bag
Klostermureu sukker efter den gyldne Frihed. Jeg tænkte mig
selv i den brune Katte, hvor jeg stod ved det lille Vin—
due og stirrede ud i Aftensolen. „Ak!“ sukkede jeg og
begyndte at qviddre i mit Baur.
Munkens Længsel.
„Atter, atter er en Dag da sminke-„
Atter ek en Dag as Livet tabt;
Modcos staaer jeg her i Astensiunben,
Kun for Taarer blev jeg Arme stabt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
