Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———109———
Allerede var jeg kommen et godt Stykke henimod
Stranden, da det med eet begyndte under begge mine
Been: „knisk, knask, knisk, knask.“ Nu gaaer da
Glasskorpen, tænktejeg, gav mig Gud i Vold og vilde dumpe;
men jeg stod stille og hørte en ganske ynkelig Stemme sige:
„ogsaa Dit eget Jeg kan Du letsindig sondertrcede“k“
Jeg saae ned til mine Fødder og bemærkede da, at
jeg stod midt i nogle gamle Potteskaar, som jeg endnu
mere havde søndertraadt·
„Du stirrer paa mig,“ begyndte det igjen, „begriber
ikke Dit eget Jeg. Ja det er den ulykkelige Mangel paa
et rigtigt Blik ind i de Gamle. Du har ingen Logik;
har ikke studeret Philosophernes Værker. Kjender ikke
Platos To ot-, hverken det absolnte eller relativec Lystig flagrer
Du Livet igjennem og træder nu paa Dit eget Hjerte-“
„Nei det var rigtignok lidt mere, end jeg havde drsmt
om, at et Potteskaar kunde holde saadan en Tale.
„Kjender Du mig da ikke?“ begyndte det igjen, „for
tolv Aar siden vilde Du have onnnet Dig, dersom nogen
havde traadt saaledes paa mig, som Du nu troe-den
Kjender Du da ikke Dit eget Jeg?“ "
„Mit eget Jeg! “ udbrød jeg ganske forskrækket og
saae ned paa den sotidertraadte
spotte
„Vccd Du da ikke-“ begyndte den, „at det
menneskelige Legeme uddnnster saaledes sine Dele, at om syv Aar
er dit Legeme et ganske andet end nu. Disse
Uddunstninger danne sig igjen til andre Legemer-, der spille en
ny Rolle i denne evig foranderlige Verden. Føler Du
Intet? Ingen Sympathie? — Jeg var dog engang
Andersens Fodi“eise. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
