Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——— lll
—
as Soen en lang, sort, mandlig Skikkelse, der sad paa
nogle store Kampestene. Jeg hørte ham halv synge,
halv declamere, omtrent som Choret i de Gamles
Tragoedier; Bølgerne og Vindene vare hans Orchester, og jeg
— som det lod til — hans eneste levende Tilhører. —
Med langsomme Skridt nærmede jeg mig ham, medens
han sang:
“Verden er et Perspeetiv, Himlen Foderalet,
Maanen staaer som Killebnh naar først Sol ck
balst
Llander labe lil og··sra,··ktlke gjennem Hnllet
Hele Jorden see de da i Faron as Nullet·
Engang blev jeg meget syg, blev niagnetisecet,
lld as Kkop og Fodekal Sjælen dessertered·,
Kom hiin Side Himlens Blaa, sandt strax Maanens Skive-,
Killed’ ned, al hvad jeg saae, lan jeg ei beskrive.
Jorden dreiede sig selv, viste alle Fianter,
Var det skrevet, hvad jeg saae, blev det Folianter.
Ak hvor Folk var bitte smaa, selv de raske Fhre;
Skjøndt de reiste sig paa Taa, var’ de som en
Myrt
Lsisc jeg saae en rigtig skreg mellem tvende Stoler,
Mennesker man leged" med, som med Tinsoldater. — —"
s- Et glædeligt Nytaar!“ afbrød jeg, thi Manden
begyndte at interessere mig. Han saae paa mig, ønskede
mig det Samme; men til min store Forundring sorte
han sin Tale i de samme rimede Vers, hvori jeg sorst
havde hørt ham spnge sit Recitativ.
Hvem kunde det være? Ham maatte jeg lære at
kjende noget nøiere. Jeg sagde ham mit Navn, vilde
fortælle ham om min Fodvandring, men til min storste
Overraskelse vidste han Alt paa det Nøieste. Paa hans
Spørgsmaal, hvad jeg nn videre vilde tage mig for, da
to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
