Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——— 113
—
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Vuskc.
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg r·ar ei iorndiet;
Dog mulig var det Nordens Vind, som fik ntig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, sor mig kort at satte,
Tilsidst jeg paa en Kampesieen mig tcrt ved Havet
satte
S Ilden er der lidt sor hedt, paa Jord som sagt, man irhser,
Og stige i en Litst·Ballon ——· —· nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt, at paa Haveto Bund i sikkre thkerssklokker
Sit Liv man paa Cothnrne gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(J Dykker“Klokker, som man veed, kau vandre-o gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken stobt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod’, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gled da Snoren, Tridsen peb, jeg blev saa sæt i Sinde, —
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed’ saare,
Den trykkede sont Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare.
—
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Skknen en Orkan med Novdpr blander Stemme.
— Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Hoit over mig var ravne-sot“t, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rvd og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden svtrrtet Glas „thr Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenterkjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor SmaasBorn gaae af Skole.
— Nnndt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke lob og stsdte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemnte Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en SvardsFisk var hun nu ved Filokkens Snor tilstede,
Og.hnrtigt gik det „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg da i Klokken net, dybt rinder Havets
Iover
Først blev jeg bed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trosted mig: „Dn kan kun dre, see det er her det Hele."
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svomme.
Den foer, ret som med ErtrasPost, vist sine tpve Mile,
„llnd innner tveiter, hop! hop! hop!" foruden Rasi og Hvile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
