- Project Runeberg -  Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. 3. Oplag /
114

(1840) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

——ll4———

Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,

Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned’ mine Blikke.

Ak Herrejes ak Herrejes hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den-første halve Time jeg som slagen var paa Munden. —
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplher. —

Hist laae en Skov, halv rod, halv hvid, af deilige Coraller,
Som Frugter hang paa Grenene pnrpurne Muolingskaller.
SmaasPiger gik paa Gaderne med Schatvler supecsine,

Da randt i Tankerne mig strar Agnete med ll ndine.

Hist stod en Mængde lærde Folk, som saae paa mig med Kikkert,
Et LuftoSyn eller en Contet jeg forekom dem sikkert;

Og nu med eet de springe op i Veiret mod min Klokke,

Dog rundt omkring mig saae jeg kun en Mængde Fisk sig slokke.
Man“sprang, man kom, men Fisk det var, Makreler, Torsk og Flhnderz
Tilsidst jeg Tingene begreb, som her jeg nu forkynder.

Naar Fisken rvrer Havsens Bund, den gaaer, som vi, paa tvende,
Men stiger den syv Favne op, den bli’er en Fisk behænde.

Da sligt jeg saae, blev jeg saa sær, jeg hvrte Hjertet banke,

Og i mit Hoved kom, maaskee, den lidt bizarre Tauke,

Om ligerviis ei Mennesket, som hist paa Jord spadserer,

Naar han i„Himleu trækkes op, som Flynder debuteter.

Thi naar vi see paa Tingen ret, vi ere Fisk i Grunden,

Den hele Luft er som et Hav, og Jorden er jo Bunden.

Med eet min Klokke nedad foer, den blev sor tung sor
VandetiIg som Miinchhanseno Hest den hang paa Klokke-Spiret’strandet.
Dernede holdte Vandet op- dsl hvilede paa Buer,

VandsPiller bar det hele Hav — (Det Syn endnu jeg skner).
Den Vægter trak mig ved mit Vee-t, saa jeg gled ud af Klokken,
J Taarnet lob nu alle op, og jeg stod midt for Flokken.

Man sdlte paa mig, undred’ sig, men snaklig man opdager,

Jeg var et ægte Menncsie; slemt stod’ nu mine Sager. —

De kqadstcg" ak! tilsidst paa Fransk udbrod et mandligt Væsen,
lTilgiv at jeg sor Rimets Skyld ham maa berove Næien.)

“Du er den forste, som til os vi levende saae vandre,

Nu kan Du see, at Torsk og Sild er meer end Du og andre.
Frygt ei, at vi vil“æde Dig, nei Ingen her det lystek;

Forst naar vi gaae fra Dydet op Og sige Landetz Lyster,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcfodreise/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free