Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— .1’2()“ ——
ældre, vi blive fornuftigera da er det ikke Himlens
glimrende Julelys; nei, uhyre Kloder med — sandsynligviis
——— Smerte og Taare, Elendighed og Daarskab, som paa
denne Jordklode.
Nærved mig sad der et hcesligt, guulbruunt Spøgelse,
det var en gammel Gnier, som Døden for en Times Tid
siden havde skabt bort fra Pengekisten; ogsaa han stirrede
op mod den deilige Himmel og strakte de lange
Knokkelfingre i Veiret efter de mange Sølv- og Guld-Stillinger,
Stjernerne syntes ham. Hul hvor mindede de ham ikke
om hans kjære Mammon; han havde piint sin Sjæl og
sit Legeme, for at erhverve det, og nu var han evig skilt
ved det, langt fra det, som fra Guds Himmel med alle
de funklende Stjerner.
“Par diablel“ skreg en gammel Mandsling, det
var en tydsk Greve, hvis Godser laae i Maanen; „pak
diadlel at lade mig kjøre med den store Diligenee
mellem al anden vulgaire, M bien Monsieur! ladIdog les
nobles sidde sammen. Par mon lionneukl jo makclie
Et 11icd.“
„Jeg skal nok placere Dig,“ svaredeIDoden og tog
to noblo i Nakken, satte ham bag paa Vognensmellem
de to qvindelige Spøgelser, som han overdrog den
Forretning at holde ham i Ave,—dersom han gjorde sig for
meget ud til Beens.
Ved denne Leilighed bemærkede jeg paa et af de
bageste Steder en ung Mand, der havde mistet Livet
under Jesuiternes Kløer; begeistret stirrede han op mod
Himmelen og sang i den stjerneklare Nat:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
