- Project Runeberg -  Hedda Gabler og Thea Elvsted /
4

(1892) [MARC] Author: Ragna Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der var bare, saavidt jeg husker, en ting i Herman Bangs
foredrag, hvori jeg ikke var enig. Han fortalte om, med hvilken spænding
man i Kjøbenhavn havde ventet paa bogen, og da den saa kom, saa
blev der ikke som ellers ivrig tale og diskussion, nei der blev taushed,
en slags forvirret, forundret taushed; thi, sagde H. B., man var vant
til i Ibsens værker at finde symboler, og Hedda Gabler var jo kun et
menneske, historien om et menneske. Nu ved jeg ikke, om dette er
Herman Bangs egen mening om Hedda Gabler, eller om han kun satte
det frem som den almindelige mening blandt publikum, men i alle
tilfælde tror jeg de fleste kvindesagskvinder vil være uenig i den
opfatning, at Hedda Gabler ikke er noget mere end historien om et enkelt
menneske. Hedda Gabler og Thea Elvsted er mennesker, virkelige,
lyslevende mennesker, det er vist, — jeg tænker, baade den ene og
den anden af dem kan bringe strenge i os til at vibrere, som viser os.
at vi er i slægt med dem begge to, at det er kjød af vort kjød og
blod af vort blod. Men de er tillige som alle de store skikkelser hos
Ibsen noget mere. For mig er Hedda Gabler og Thea Elvsted det
inkarnerede resultat af mændenes opfatning af kvinderne og mændenes
behandling af kvinderne gjennem aartusinder. Jeg ber om, at disse
ord ikke maa opfattes paa den almindelige, tarvelige maade som et
angreb paa mændene. Naar kvindesagskvinder nævner fakta, fakta,
som vi er nødte til for sagens skyld at komme frem med, saa hyles
der straks op om mandshad osv. Kunde det ikke lykkes os engang
at faa folk til at forstaa, at vi ikke er saa taabelige at ville angribe
vore forfædre for de feil, de bar begaaet, heller ikke nutidens mænd,
fordi de ligesom nutidens kvinder har faaet en god del af sine tanker,
anskuelser og meninger i arv fra disse forfædre, — vi siger hvad vi
maa si, ikke for at komme hverken fortidens eller nutidens mænd
tillivs, men for at hjælpe og hæve fremtidens kvinder.

Mennesker, som ikke faar lov til at udvikle sig i frihed, hvis evner
og længsler og anlæg ikke faar lov til at ta den form, der vilde være
naturlig for individualiteten — de kommer til at bære merker efter
denne mishandling, de blir ikke det, som naturen havde bestemt dem
til. Vi kalder dem tyranniserte, og den, der bevidst eller ubevidst
udfører mishandlingen, kalder vi tyrannen. Af denne grund er vi nødte
til at si, at mændene har udført tyrannens rolle ligeoverfor kvinderne.
De har havt en form, hvorefter alle kvinder skulde danne sig, hvori
de skulde snøres ind, og de har ingen anelse havt om, at følgen blev
kvindernes aandelige lemlæstelse. Og det, at de fleste kvinder hjælper
til med dette lemlæstelsens arbeide paa sit eget kjøn, det beviser ikke
andet end at det er gaaet her som det altid gaar, at træle faar
trælesind, finder det i sin orden, at der er træle til, og hjælper til med at
kue sine egne ulykkesfæller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:22:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/heddaothea/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free