Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6 —
Jeg formoder, at hvad jeg nu siger vil vække anstød, men det
burde det ikke, for sandheden burde ikke vække anstød. Hedda Gabler
er type paa en del kvinder, som kanske er mere almindelige end mange
tror. Det er de kvinder, som mangler kjærlighedsevnen og som følge
deraf mangler den instinktmæssige kjærlighed til børn. De lever her
rundt omkring os i vort samtund, saaledes som jeg er vis paa de findes
i andre samfund, og man kan træffe dem i de låve samfundslag som
i de høie. Kom dem nær og faa deres fortrolighed, og de skal høre,
at de aldrig har havt nogen dragelse til en mand, at det ægteskabelige
forhold er dem en modbydelighed, det at faa børn intet andet end
en gru — naar de merker, de skal ha et barn, blir de halvgale af raseri
og fortvilelse — og det at opdrage børnene er dem kun et kors og en
plage. Hermart Bang fremstillede det, hvis jeg forstod ham ret, som om
disse kvinder kun findes i de høje samfundslag, og som om denne
mangel hos dem var selvforskyldt, som de havde mistet
kjærlighedsevnen paa grund af et liv i selvtilbedelse og egenkjærlighed. -At der
kan være dem, som kvæler og ødelægger naturlige følelser i sig, det
kan saa være, men der er dem, som aldrig har havt og aldrig faar
disse naturlige følelser. „De uhyrer, de vil ikke føde børn!" fortalte
H. B. os, at en fransk kritiker havde sagt om den slags kvinder.
Ja, vi kalder dem uhyrer, hvis de af omhu for sit eget skjønne legeme
eller af frygt for legemlig smerte kvæler naturlige følelser som
kjærligheden til en mand og kjærligheden til et barn. Men hvis naturen ikke
har git dem disse følelser —hvorfor skal de saa kaldes uhyrer? Der er
mænd, som er fuldstændig blottede for kjærlighedsevne, og de faar lov
at eksistere ligevel — hvorfor da ikke kvinderne ? Vi er kommet saa langt
nu, at vor retfærdighedsfølelse stødes af det, at mennesker skal kaldes med
haarde navne, fordi naturen har negtet dem noget. Jeg kan i mit stille sind
ha medlidenhed med et menneske, der ikke af naturen har faaet det,
som jeg sætter mest pris paa af alt menneskeligt, f. eks. et religiøst
sind, men derfor kalde ham et uhyre, har jeg da virkelig ikke lov til.
Forbrydelsen er ikke, at disse kvinder mangler kjærlighedsevnen — det
kan de jo ikke selv gjøre for — forbrydelsen er at der handles med
dem, og de selv handler, som om de havde den, at samfundet, at
opinionen tvinger saadanne kvinder til at gjøre ægteskabet til sit
livskald.
Efter min mening er Hedda Gabler en af disse naturer. Kjærlighed,
moderlighed Tigger ikke for hende. Hun er ukvindelig efter den
definition, at kvindelighed er det samme som moderlighed. Og saa kalder
vi moderne mennesker hende et uhyre; — for de meget ukvindelige
valkyrier beundres nemlig kun i digtningen, der er ingen plads for dem
i det moderne liv. Havde Hedda Gablers fader forstaaet sin datters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
