Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
nogensinde at forlade ham. Thea Elvsted er kvinderne, som de er flest
— med den sterke trang til kjærlighed, den geniale evne til at elske,
en evne, som nok skulde plejes og fredes om hos de unge- piger,
men som sandelig ogsaa skulde styrkes, hærdes og reguleres. Styrkes
og hærdes i arbejde — arbejde paa egen udvikling, arbejde for en
fremtidig livsstilling — ikke som nu faa lov til at erobre hele mennesket,
saaledes at hele hendes aandelige liv ikke er andet end denne
bestandige længsel efter kjærlighed. Mændene priser denne stærke
kjærlig-lighedsevne hos kvinderne — i teorien, priser den i digte og festsange;
i virkeligheden er det ikke frit for, at den trætter dem, kjeder og
irriterer dem, og som oftest betænker de sig ikke paa at trampe paa den.
Det har til alle tider været kvinder som Hedda Gabler, der har tiltrukket
mænd, der er biet tilbedt af mænd, der har forstaaet at holde mænds
kjærlighed fast. Det er ikke Thea Elvsted, der dog, synes vi, har
saa meget mere at gi. Vi kvinder finder dette baade underligt og
uretfærdigt. Men mon det ikke ialfald for en del kommer af, at Thea
Elvsted er opdraget saaledes, at hun absolut intet andet indhold
hat-end denne sin kjærlighedsevne; det stakkars søde lille tossehode
forstaar ikke at hævde sig selv paa nogen maade, hun ejer ikke selve
følelse, og saa kan hun heller ikke vinde andres respekt. Hun blir trættende
og hun blir kjedelig. Og har Hedda begaaet en synd mod sig selv ved
at forbinde sig med en mand, hun, som ikke kan elske, saa begaar
Thea en ligesaa stor synd, som konsekvent maa hevne sig paa
hel-hendes inderste væsen og gjøre hende ringere, ved at hun, som kan
elske, gaar ind i et egteskab med en mand, som hun ikke elsker.
Det er en almindelig sætning den, at en mand kan begaa et fejltrin
og hæve sig op igjen af fornedrelsen — paa en kvinde sætter et
moralsk fald ganske anderledes merker. Det er meget muligt. Men hvor
frygteligt er det da ikke, at opdragelse og samfundsopinion lærer
kvinder op til at gjøre det samme, som kurtisanerne gjør, og berettiger
hende til at leve det samme liv, hvis bare samlivet med den mand,
hun ikke elsker, kaldes egteskab. Hvad er Hedda Gabler og Thea
Elvsted andet end to underholdte kvinder? Den ene er smuk, fornem,
kan gjøre fordringer og kjøbslaar ogsaa — hun vil føre hus, ha
livretjener, ridehest — den anden har ikke noget, der berettiger hende til
at gjøre fordringer, og hun gjør det heller ikke — fogden tog hende,
fordi hun var „billig at holde", det fortæller hun selv. De har begge
syndet mod sit inderste væsen ved at begaa det feiltrin, som lige meget
er et feiltrin, fordi om verden kalder det et hæderligt egteskab, og de
er begge blit fornedrede ved det, blit ringere. Saaledes er det gaaet
med saamange kvinder, enten de nu selv har forstaaet det eller ikke.
Det er kun de færreste, de sterke, de heldige, som igjen kan arbejde
sig ud af en saadan fornedrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
