- Project Runeberg -  Fra Heden til Havet /
34

(1868) Author: Ludvig Frederik Both With: Niels Anker Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Leekkerbid for den. Dens kjæreste Føde er dog de smaae grønne Orme,
der sidde bag paa Stikkelsbærbuskenes Blade og dette har givet An-
ledning til, at Beboerne hade denne Fugl, fordi de med Urette be-
skylde den for, at den vil røve deres unge Stikkelsbær, den eneste
Frugt, de tør have Haab om at see modnet. Gjøgen synes at have
naturaliseret sig paa denne Egn og at have indrettet sig hjemligt efter
bedste Leilighed. Som bekjendt fortælles, at denne Fugl lægger sine
Æg enkeltviis i nogle andre Fugles Reder for der at lade dem ud-
ruges og Tilfældet har villet, at Forfatteren af disse Linier i en
anden af Landets Egne, nemlig paa Nexelø i Seierø Bugt har
seet et Gjøgeæg ligge blandt mindre Æg i en Rede, bygget i
Toppen af et Tree, som voxede under en høi Skrænt, hvorfra man
kunde see ned i Reden; men her bærer Gjøgen sig ikke saaledes ad,
’ formodentlig fordi her hverken findes Træer eller den Slags
Fugle, som den vil betro sine Unger til. Her laver Fuglen sig
simpelthen en Huling paa Skraaningen af en Grøft og deri lægger
den tvende Æg. Dens Yngel vogter og mader den lige saa om-
hyggelig som nogen anden Fugl og Ungerne, der ere særdeles arrige,
hjælpe selv til at forsvare sig. At være en »Gjøgemoder« har derfor
ingen ond Betydning her paa Egnen.

Om Efteraaret, naar Kulden begynder at indfinde sig østligere
iLandet, strømme en Mængde forskjellige Fuglearter herover og søge
Ly i Rørene og i Klitterne, som om de vel vidste, at dette Hav,
hvis Vover aldrig fryse til, bevirker et mildere Klima, end der findes
hvor de kom fra. De finde rigelig Næring ved de Bær, der groe
ved Klitternes Fod og i de Insekter, der ogsaa komme for at søge
Ly i Rørene. Først kommer Kragen, der afløser Storken, saa
kommer Solsorten og Stæren og tilsidst en heel Skare af de
smaae Sangere, vi kjende saa godt sra vore Skovegne. De bygge
og boe herovre i Lunet og naar saa Foraarssolen atter opliver Na-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:22:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hedenhavet/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free