Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beklageligt, naar Kunsten var at betragte som
en dunkel Hie^oglyph, der blot kunde tydes
as de Indviede; tvertimod har Kunstneren ofte
de bedste , de skånsomste Tilhørere mellem dem, ^
der ikke selv ere Kunstnere, mellem de aandrige
Mennesker, der, gjennemtrængte af en almindelig
Kunstsands, opsatte det Poetiske i en Musik med
meget stirre Klarhed, end de saakaldte Mænd af
Faget, der vide at snakke med om det techniske,
men ere saa hildede af Negler, at de intet frit
blik have for den i nye Former fremtrædende
Skønhed. Kunsten vllde, under den her imøde-
gaaede Fordring, blive en reen ^augssag, og
t^abe al betydning ^som den himmelske ^ave, der
meest af alle bidrager til Menneskets usalighed.
berettigelsen til at dømme om musikalske ^jen-
stande maa altsaa fremgaae as det betegnende i
bommene selv. Men ^ der tales om „godt
sat" af Mennesker, som ikke kjende en Treklang^
bestanddel^ og som især henrives ved en Nække
af Accorder, hvori der, saa at sige, ingen Har-
monie er; men af hvis Uforstaaelige de tage
An-ledning til at asfectere en meer, end almindelig
dyb Sands og Indsigt, ved at finde slige Træk
„geniale" ! der tales om Composition og
Instrumentering af Mennesker, der ikke vide
rettere, end at generalbas er det Samme,
som Contrabas! der tales om Stemme
og Foredrag, ja gives endogsaa Prøver her-
paa af Mennesker, som ikke kunne aabne deres
Mund uden at bevise det Modsatte af, hvad de
vilden der tales om Fuga e r af
„Kunstdom-mere", der troe at høre en Fuga i enhver succes-
siv Indtræden af Stemmerne; hvis Kundskab ikke
gaaer ud over den Negel, at, naar den første
Stem-me begynder med Tonica, skal den anden begynde
med dominanten; men kjende ikke de hyppigt
forekommendde Tilfælde, hvori ^ andre Negler
fælges ! Nu haanes en Musiker , der ikke hører
til Partiet, som uvidende, fordi han i en
Com-position i ^Takt har indskudt en ^Takt; og
^ ^hvad det værste var ved denne leilighed
tilstedeværende Musikere, der vel maatte kjende
brugen af en saadan Frihed ^ som f. ofte
findes hos Schulz navnlig i „Høstgildet"
et Par ^ange ^ underskreve d^en i hiin Kreds
dicterede dom over dette Arbeide! Nu haanes
en Musiker, fordi hau ved en historisk-kritisk
Undersøgelse har godtgjort, hv^m der er
Com-ponisten til „Kong Christian stod ved høien
Mast"! o. s. v., o^ s. v.
Viser ikke de dømmendes Umyndighed og
dommenes Uselvstændighed sug idet Factum, at
man her hjemme i eet Tilfælde ikke vll^ i et an-
det ikke vover at paatrykke en Mand dygtighed
dens Stempel^ Han maa hente sig eller lade
sig forskrive et Navn fra Udlandet, og da kan
han, om han vil, ligesom andre Falbydere, aver-
tere sine varer med Haab om Afsætning; thi
nu have de faaet den, især her, Nespect indgy-
dende Navneværdi!
Men denne Ikke-Crkjendelse af dygtigheden
er, som alt berørt, ikke blot en Følge af Uviden-
hed, men ogsaa ofte as en Animosltet, de^ yttrer
sig i en forsætlig Ignoreren as visse Kunstneres
virksomheds Her ere Kredse, af hvilke ^vi^se
Componisters Arbeider aldeles ere udelukkede , ja
ligesom banlyste^ Her ere Musikdirigenter, der
omhyggelig holde sig i Uvidenhed om Arb ei-
der, der turde være bedrer end dere^ egne; ^
dette kunde jo være meget smigrende for de Musikere,
der have dette ^od, naar Mennesker blot kunde
lade sig nøie med en saa ætherisk Hylding ! Her
ere bladredacteurer, som aldrig omtale visse
Musikeres Arbeider, i Følge et Princip, der, mere
i et Parties, end i Netfærdighedens Tjeneste,
maa føre dem til endog at nægte Optagelsen af
indsendte Artikler, naar disse angaae Mænd, der
ikke høre til Partiet; ^ et Princip, der i sine
Conseqvenser maa lede dem, naar de af
Omstæn-dighederne endelug nødes til at berøre saadanne
Kunstneres virksomhed, til at vise en egen Art
af Moderation ved at omtale di^se Musikere med
en Forsigtighed, som om de frygtede for at
for-dærve dem med for megen Noes^ ^ til at
ud-slette eller modisicer^ velvillige Udtryk i de dem
meddeelte Artikler^ og ^ til at hæve sig igjen
i de meest ^bombastiske^ og potentserede Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
