Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som om vi saae Folkets Blod strømme ud af
tusinde Vunder. Polens Dødssukke vare
Folkesange, vidunderligt gribende i deres Klagen vare
troe Afspeilinger af Nationens Kvaler.
Naar de forskjellige Broderstammer af eet
Folk, efter i Aarhundreder at have hadet
hverandre og vendt deres Vaaben mod Brødrene,
endelig komme til den Erkjendelse, at eet Blodets
Baand forener, og evigt vil forene dem, da
gribes Hjerterne af unævnelig Fryd. Thi hvilken
Fryd kan lignes med den, naar Broderen finder
sin Broder, og Brødrene tilsammen den fælleds
Moder! Folkets Hjerte bevæges mægtigt; dets
Slag ere Sange, som: „Vi er’ eet Folk, vi
kaldes Skandinaver.“ En uimodstaaelig Trang
til at udtale sin Glæde griber Folket.
Ja lader os da udtale vor Folkeglæde; ikke
blot ved den rolige, skille henrind^nde Tale, men
ogsaa ved den dølgende Sang. ^ader ^an-
ske, Svenske og Norske med ^roderkjærlighed
favne hverandre, og jublende synge Nordens^
Sange paa Danmarks Sletter, paa Himmelbjerg
og Skamling, paa ^ovre og ved Mælarens
^redder.
^ader os forenede synge Sangene om vore
Fædres Slordaad ; og den Aand, der besjælede
Fortidens Helte, skal ogsaa opflamme vort Indre.
Nordens Fremad vil da ikke mere staae mørk og
uheldsvanger for o^ men Sorg og Tvivl skulle
fortrænges ^af den vished, at de kommende ^age
ville skue vort Norden skjønt og kraftsuldt, som
det var^ før Tvedragt lammede det.
Nordisk ^anger^Forening.
er ingen^Mysseling,
Dog du monne mig saa kalde."
(gammel Folkevise.)
^et ligger visselig i Sagens Natur, at
Følelsen af, at enighed giver Styrke, just i en
saa urolig Tidsalder, som vor, ret er bleven
le-venden Trangen til Association viser sig i alle
livsforhold. Selskaber, Samfund , Foreninger
stiftes i de forskjelligste øiemed; og det er
maa-skeeivor Tid eet af de tydeligste Tegn paa Ideer-
nes Udvikling og Humanitetens Fremskridt, at
den enkelte ikke er sig selv nok, men søger For-
bindelse med ligesindede. Ogsaa til Kunstens
Fremme habe^ dannet sig Foreninger, og af de
mindre Foreninger have atter dannet fig større
^e i andre ^ande alt i mange Aar stedfundne
Musikfester ere Nesultatel^ af saadanne forenede
bestræbelser^ I vort Fædreland har desværre ^
musikalsk Henseende hidtil aldeles manglet et
egentligt kunstnerisk Samliv^ Thi Tilværelse^
af enkelte sig isolerende Foreninger^ Opførelsen
af en og anden Musik, hvortil Kræsterne altid
paany maae samles sra mange forskjellige Kan^
ter, realisere ikke begrebet af et saadant kunsts
nerisk Samliv^ ^et kan imidlertid vist ikke feilen
at Tanken om det Onskellge^i en stadig Sam^
virken af de musikalske Kræster tidligere har rørt
sig her hos Flere; men hvad hjælper den blotte
Tanke uden gjerning ^
Hr. Ferdinand ^ogel er i^ke bleven
staaende ved at tænke, men er traadt frem
med Forslaget til dannelsen af en ,,Nor-
disk Sanger - Forenings T^et har mishage^
Nogle, at en Fremmed skulde lære os at
handle! Men Kunsten er af en saa rosmopoli-
tisk Natur, at vi vi^ ikke behøve at frygte for,
at vor nationale ^re skulde lide Noget bed at
følge en fremmed Mands Opfordring, der ønsker
at samvirke med os til Udførelsen af en Plan,
som kan have betydelig Indflydelse paa Sangen
i vort Fædreland. ^ad os ikke glemme, at en
landsmand af Hr. ^ogel, nemlig den ædle
Schulz er Skraberen af vor uyere Folkesang!
At Schulz kunde blive dette, ligger i det hel^
dige Sammenstød af hans Kaldelse hertil og
hans musikalske Individualitet, der stra^ lod ham
blive fortrolig med den danske Nationaldrag
teer; ligesom ogsaa vort Sprog i saa høi ^rad
tiltalte ham, at han satte det ^ver d^t Tydsk^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
