Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sømme vi Dragten med Perlesøm,
Natten er mild og klar,
Elskov er Livets dejligste Drøm,
saa knytte vi Brudens Lykke alt med en Silketraad.
Gela.
Men, Jomfru dog, jeg tror saamænd I sukker.
Thalea.
Det Aftnens Vemod er, som sjælen dugger.
Gela.
Men disse Taarer vil for Solen svinde.
I drager bort et bedre Hjem at finde.
Thalea.
Almuth, lad ogsaa du din stemme høre.
Dens Genlyd vil jeg gemme i mit Øre.
Almuth.
Det er kun lidt, jeg kan af Sagn og Sange.
Thalea.
I gamle Dage kunde du Saa mange.
Gela og Tærnerne.
Ja syng, saa lider Timeglassets Sand.
Almuth.
Velan, saa faar I tage, hvad jeg kan.
(Synger dæmpet.)
Kongebørn var der tvende,
de længtes fra Strand til Strand;
de kunde ej komme tilsammen,
saa stridt var det dybe Vand.
Og om jeg ejer dit Hjerte,
og er mig din Vilje god,
saa véd jeg, at du vil komme
alt over den dybe Flod...
Thalea.
Hvorfor just vælge denne triste Sang?
Med Taarer har jeg hørt den mangen Gang.
Almuth.
Just naar jeg synger den, jeg bliver glad,
at ikke Sø og Strøm os skiller ad.
Ak tidt og ofte vil som Gæst jeg komme
til eders Hjem som Moster for de smaa,
naar Aarene gør mine Timer tomme,
naar Vinteraftnen rødlig falder paa,
da ser I mig igennem Døren træde,
da kommer jeg og deler eders Glæde;
o giv mig da et Ly paa eders Borg,
hvor Arnens Mildhed hygger om min Sorg.
Gela og Koret.
Flink, I Piger, lad Naalen gaa,
osv.
Gela
(springer op og holder Brudekjolen i Vejret.)
Se saa, nu har vi Brudekjolen færdig,
en Klædning, der kan være Bruden værdig.
Almuth.
Ja, som en Dronning vil hun prange,
elsket af én, beundret af de mange.
Thalea.
O lyseste Lykke, et Hjerte kan fatte,
o snehvide Klædning, uplettet og ren,
hvad er imod den vel Alverdens Skatte?
O lyseste Lykke, et Hjerte kan fatte,
at elske og elskes af én.
Gela.
Godnat nu, Jomfru! Det er blevet silde,
og jeg kan tænke, I er mødig.
Maa I nu sove godt i denne Nat,
og kuu til Gæster have gode Drømme.
For sidste Gang jeg siger jer Godnat
i Barndomshjemmet med de mange Minder.
Godnat! Godnat!
Koret.
For sidste Gang vi sige jer Godnat
i Barndomshjemmet med de mange Minder.
Godnat! Godnat!
(Gela og Tærnerne gaa).
Thalea og Almuth.
Thalea.
Almuth, gaa ogsaa du til Hvile, Barn.
Du glipper alt saa smaat med Øjelaaget.
Tror du ej, jeg ser, du er forvaaget.
(Gaar hen til Vinduet).
Se hist, hvor Maanen svæver
paa skyfri Himmelgrund,
imens mit Hjerte bæver
i Nattens dunkle Stund.
Hvor tit fra denne Rude
mit Suk jeg har den sendt,
vil nu den mig bebude
at Sorg og Savn er endt?
Snart kommer Dagen
med festlig Klokkeklang,
med Lys i Alterstagen,
med Blomster og med Sang.
(Hun gaar ud af Døren til venstre uden at lægge Mærke til Altmuth,
der drømmende er bleven siddende paa sin Stol).
Almuth alene.
Almuth.
Hvor let hun gik! Hvor lykkelig hun smiled!
Hun vandrer jo sin Bryllupsdag imod.
Men i mit Hjerte sidder Savnets Tomhed,
et Barn, der bøjer sig i sagte Graad.
Hvorfor berusede hun da mit Øre?
Hvi lærte hun mig da at elske ham?
Men jeg vil være stolt og ikke drømme,
vil vaagen gaa det kommende i Møde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
