Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsten
(træder højtidelig hen til Thalea).
Lad ogsaa mig nu paa mit Embeds Vegne
min Hilsen bringe til din Afskeds-Fest
som Byens Sjælesørger og dens Præst.
Man taler om blandt Folk, saavidt jeg hører,
at du, der længe ej i Kirken kom,
nu dog som Brud kan Kirkevejen finde.
Thalea.
Ak hvad vil I bekymre Jer derom?
Kun lidet Folkesnak mit Hjerte rører.
Præsten.
Ja, Herren aabner alle dove Ører.
Imidlertid er der skænket og budt Viu om.
Præsten
(idet han løfter sit Bæger, vendt mod Forsamlingen).
Lad nu for Brudeparret Sangen klinge.
Gid hvert et Aar en Pode maa dem bringe.
Ja gid de faa saa mange glade Aar,
som der af dette Krus skal blive Skaar.
(Han kaster Kruset mod Gulvet).
Kor.
Se blot! Se blot! Det gik i tusind Stykker!
Hil eder to osv.
(Gæsterne gaa. Thalea og Edzard følge dem ud. Kun Almuth
bliver i ophidset Stemning alene tilbage paa Scenen.)
Almuth (alene).
Nu de alle gaa til Hvile
i den tavse Sommernat,
og de blege Stjerner smile
over Kløft og over Krat.
Ak, men i mit eget Hjerte
er der iugen Times Fred,
tvende Skygger: Savn og Smerte
vaage ved mit Hvilested.
(Hun gaar hen til Bordet og vil tage Lampen, men
faar i det samme Øje paa Brudekronen.)
O denne Krone, denne gyldne Krone,
hvis haarde Ring er om mit Hjerte lagt,
saa ej min Bøn kan naa til Naadens Trone,
som fanger Øjet med sin Trolddomsmagt.
(Hun tager Kronen i Haanden).
Hvis du var min, hvis du var min,
da sad som Brud jeg under Lin,
da var jeg Festens Stjerne,
da kyssede han mig paa Mund,
da var hver Dag en Festens Stund.
og alle Sorger fjerne.
Da kyssede han mig paa Mund,
da var hver Dag en Festens Stund.
(Hun sætter Kronen paa sit Hoved).
O Gud, den er ej min! Det er forgæves!
Han er min Søsters Brudgom, hendes alt.
Bort med den! Ak, den brænder jo min Pande!
Jeg er fortabt, fordømt til evig Kval!
(Idet hun vil tage Kronen af, styrter hun bevidstløs om.)
Thalea og Almuth.
Thalea (kommer fra Baggrunden).
Almuth, hvor er du henne? Svar mig, Almuth!
(Faar Øje paa hende).
Men, hvad ser jeg! Almuth, hvad er hændet?
Almuth (i Vildelse).
Tag Kronen bort!
Jeg vil ej stjæle Brudekronen!
Han er min Søsters, kan ej blive min!
Thalea (bestyrtet).
Hun har min Brudekrone paa,
hvad skal dog det betyde?
O frygtelige Tvivl,
som fødes i mit Hjerte.
Almuth (som før).
Ak, Edzard, slip mig!
Du er min Søsters Husbond.
Jeg er ej din! Slip mig,
din Haand er Ild, din Læbe brænder.
Thalea.
Forfærdeligt! Om Edzard taler hun.
Almuth, kom til dig selv, du drømmer jo.
Vaagn op, min lille Søster, og vær rolig.
Almuth (vaagnende).
Hvad er der sket? Hvor er de alle henne?
Han var her jo i dette Øjeblik —
Thalea.
Hvert Ord, du taler, ængster mig til Døden,
som Dolkestik de til mit Hjerte naar —
Du taler vildt, og dine Kinder gløde.
Nu først din Tavshed jeg forstaar.
Du elsker ham!
Almuth.
Hvad er det dog, du taler!
Thalea.
Du elsker ham!
Almuth.
O, Jesus, hvilke Kvaler!
Thalea.
Du elsker ham!
Almuth.
Ja, jeg elsker ham i salig Kval.
Hver en Fryd, hver Tanke han mig stjal.
Hvor jeg gaar hans Billed følger med,
hjælpe Gud, jeg kan ej selv derved.
Thalea.
Søster! Søster! Hvilke bitre Ord.
Syndig Elskov i dit Hjerte bor.
Almuth.
Jeg har kæmpet imod Blodets Røst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
