Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koret (knælende).
Pris være Gud, der i sin Vælde
vil alle Mørkets Anslag fælde.
(De fprede fig.)
Adda og Theda komme i Spidsen for unge Piger,
der strø Blomster.
Kor.
Med Blomster smaa vi smykke
den Vej, den væne Brud skal gaa,
gid hver en Vej, hun træder paa,
maa bringe hende Lykke.
Med Levkøj og Gyldenlak
strø vi Vejen, hun skal træde,
saadan bringe vi vor Tak
for den svundne Barndomsglæde.
Men i Fald hun sorg skal kende,
fylder Vemod hendes Bryst,
skal dog disse Blomster sende
mangt et venligt Smil til Trøst.
Theda.
Har ingen af jer set vor Brud?
Adda.
Jo, ak hvor sorgfuld hun saa ud!
Jeg saa, hun stod i hvid Brokade
ved Vindvet i det gamle Slot,
bleg var hun som en Liljes Blade,
og hendes Øje taarevaadt.
Theda.
Men jeg forstaar mig ej rigtig paa hende;
er Elskov da en sørgelig Sag,
at man skal græde paa sin Bryllupsdag.
Adda.
Ja, tit var den drøvelig nok for en Kvinde.
Ringe og Smykker ej altid Lykke bringer:
tit under Silke vort Hjerte Sorgen tvinger.
Bryllupsprocessionen kommer. Spillemænd. Almuth
fulgt af Brudepigerne. Lubbo og Soldater. Edzard
og Thalea fulgt af Landsbyens Folk. Straks, da
Thalea betræder Kirkegaarden, farer hun sammen.
Lubbo.
Saa I? Hun foer sammen, den onde Kvinde!
Samvittigheden har Tag i hende.
Xaver.
I hendes Ansigt Skrækken sig maler,
nu først hun føler Helveds Kvaler.
Thalea er imens med vaklende Stridt naat hen til
Kirkedøren, men standser nu gysende.
Lubbo.
Se! Forfærdet stirrer
hun i Helligdommen ind.
Edzard.
Kom, Thalea!
Betænk, at alles Øjne hvile paa dig.
Thalea.
Jeg tør det ej, Edzard! Jeg tør det ej!
(Hun flygter forfærdet fra Kirken hen i Forgrunden).
Kor.
Hun tør det ikke. Himlen har dømt.
Hun er en Heks. Før hende bort til Baalet.
Edzard (drager sit Sværd).
Til Vaaben, mine Mænd, lad Sværdet tale!
Ve den, som drister sig min Brud for nær.
(Soldaterne jage Mængden tilbage).
Edzard.
Thalea, hvad har du gjort?
Thalea.
Min elskte!
I Feberdrømme vildt min Tinding brænder,
og Smerten knuger mig med jernhaardt Greb.
Edzard, min Ven, tag hende, som du elsker,
aldrig i Verden kan jeg blive din.
(Stor Ophidselse blandt Mængden).
Edzard.
Hvad siger du? Du véd ej hvad du taler!
Thalea.
Jeg véd, det Almuth er, du elsker,
hun vandt den Kærlighed, jeg en Gang vakte.
Tag kun hende, hendes Ret er størst.
Edzard.
Thalea!
Thalea.
Dit Ord til mig du vilde ærlig holde.
Jeg føler, dybest i mit Hjerte
kun Selvbedrag har fæstet Bo.
Jeg vilde skabe selv min Lykke,
tiltrodse mig din Kærlighed.
Se her, her kaster jeg min Brudekrone.
(Hun river Brudekronen og Sløret af og kaster dem
for Almuths Fødder).
Almuth, min Søster, tag den, den er din.
(Synker afmægtig om i Simeons Arme).
Kor.
Himlen har dømt!
Simeon og Kor.
O Himmel, hun er vist død!
Almuth.
O Søster!
Adda, Theda og Kor.
Jomfru, o Jomfru!
Edzard.
Thalea, kære, slaa dit Øje op!
Præsten (kommer fra Kirken).
Hvad sælsom Gru har lammet eder alle?
Xaver.
Der ligger Bruden, ramt af Himlens Straf.
Hun er en Heks i Pagt med Helveds Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
