- Project Runeberg -  Heksen. Opera i fire Akter /
15

(1891) Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lubbo (mørkt).
Ja, vi beklager denne Jomfrus Skæbne.
        (Peger paa Almuth).
Vi droge hid at bringe hende Frelse.
        (Gela lader Øksen synke).

Thalea.
Hvorledes? Frelse! Og ved eders Haand!

Xaver.
Vi ville tage hende bort med os,
og bringe hende til et sikkert Ly.
Paa én Betingelse, at nemlig I
ydmyger eder under Herrens Haand
og underkaster eder Rettens Dom.
Hvi tøver I, naar dog I er uskyldig?

Thalea.
Jeg fejler ej, I kendte eders Pris.
Ulønnet Godhed var ej eders Vane;
men tro dog ej, jeg vil betale Prisen.
For eders Domstol kan min Sag ej dømmes,
— den dømmes kun af selve Livets Gud.
Herfra!

Xaver.
Velan! Det ske som I befaler.
Vi have Tid at vente.

Thalea.
                I har Tid!
Du hjerteløse, kolde Sjælemorder.
Se hende ligge bleg paa Jorden der,
som om alt Døden kyssed hendes Læber,
og du kan stirre føleslos derpaa.
I véd, at hun maa dø i mine Hænder,
hvis ej hun hurtig skaffes bort herfra.
O, hav dog Medynk med en Søsters Sorg,
hav bare Taalmod til mit Hværv er sluttet,
og jeg vil følge jer, hvorhen I ville.
I spotte kun, saa gjør da, hvad I vil.

Almuth (forfærdet).
Hvad vil Du?

Gela.
        Jomfru, hvad er eders Mening?

Simeon.
For Himlens Skyld, gaa ej med disse to,
mod deres Vold jeg eder skal beskytte.

Thalea
(omfavner Almuth, river sig løs og gaaer hen til Xaver og Lubbo).
Nej! Lad det fare! Jeg har gjort mit Valg.
For dig, min lille Søster, dør jeg gerne.

Almuth.
Edzard, o Edzard! Skynd dig! Kom tilbage!
Thi du forraades her af skændig Svig.

Thalea.
Nej, lad dog være!

Almuth (til en Fændrik).
        Fændrik, blæs dit Horn,
saa det kan høres vidt i Kampens Tummel.
(Hun iler op ad en lille Trappe til Muren. Fændrikken følger
hende hurtig og blæser med lange, vedholdende Stød i sit Horn).

Han hører ikke! Blæs med dobbelt Kraft!
        (Han blæser atter).

Xaver (til Thalea).
Kom med! Det er det sidste Øjeblik.

Almuth
(oppe paa Muren, belyst af Brandskæret, vifter med et hvidt Tørklæde),
Hør mig, o Edzard? Skynd Dig! Vend tilbage!
        (Fændrikken blæser).

Lubbo (til Thalea).
Og nu afsted! Hvis du har Livet kjært.
        (En Trompet svarer i det fjærne).

Almuth.
Gud være lovet! Han har hørt Signalet!
Hør Hornets Svar. De komme os til Hjælp.
Jeg hører Edzards Stemme. Sejer! Sejer!
(Thalea, der imens af Xaver og Lubbo har ladet sig føre hen til Trappen,
der gaaer ned til Vandet, river sig løs fra Xaver og springer tilbage).

11. Scene.

Edzard (bag Scenen).
Thalea, kære, skynd dig! Lad os flygte!
Et Øjeblik — og Flugt er ikke mulig.

Lubbo.
Saa er da vore sidste Veje stængt.
Kun én — den sidste — er endnu tilbage.
Guds Moder, giv mig Kraft og før min Haand,
at for min Pligt jeg viger ej tilbage.
Saa dø, du vantro Kætter!
        (Han gennemborer Thalea).

Thalea (styrter om).
                Ve mig!

Xaver
        (med et Udtryk af vild Sejersglæde).
Himlens Straf har denne Spotter ramt!
        (Hurtig med iskold Ro).
Herre, forbarm dig over hendes Sjæl!

12. Scene.

Trompetsignaler udenfor Scenen. Porten aabnes
indvendigfra. Edzard stormer ind fulgt af Soldater.

Edzard (til Lubbo og Xaver).
Hvad er her sket? Thalea! Ve, hun er saaret.
Svar mig, hvad har I øvet imod hende?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:58:23 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/heksenop/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free