Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Rom (1053). Imidlertid viser netop Kirken i
Konstantinopel mot slutten av det tiende aarhundrede
betydelig missionsvirksomhet: Da Vladimir den Apostoliske
i 988 hadde tat imot daapen lot han indkalde græske
munke, som i stor utstrækning bragte de hedenske
folkefærd i Rusland ind under Kristendommen.
I Vesten var Karl den Stores keiserrike brutt op i
smaariker for længe siden; hans ætt døde ut, før
aarhundredet var omme. Tyngdepunktet i det gamle
Vestromerske Rike, Italien og landene i vest og nord
var en valplass, hvor helt og halvt uavhængige herskere
over større og mindre territorier førte krige, sluttet og
opløste forbund. Feudalvæsenet er i fuld utvikling –
og dermed tilsynelatende de sisste rester av romersk
orden og statslig organisation gaat tapt for altid.
Men med mindet om Karl den Store, levende i sagn
og legender hos folkene, er ideen om det romerske
imperium igjen blit aktiv i Europa. I Tyskland vil
keiserne av det saksiske fyrstehus gjøre
Karolingereventyret til virkelighet: de vil skape et nyt romersk
imperium, men nu skal det omfatte alle kristne riker,
hele Kristi mystiske legeme, hvis aandelige overhoved
paven, Kristi statholder, er.
Men netop idet pavedømmets plass i den nye
civilisation klarere og klarere blir erkjendt, og forholdet mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
