Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristnet. Det betød ikke nogen garanti for evig fred med
dem. Men mænd var vilige til at akceptere vabnenes
avgjørelse i kampe mellem mænd og mellem folk som
ikke kunde bli enige. Mellem kristne folk var der da
allikevel et fælleskap i livsyn og rettsbegreper – seiv
naar de var uenige til døden om hvem som i et givet
tilfælde hade ret og hvem som hade uret. Mellem
vikingerne og de fastboende folk, hvis land de herjet, kunde
der fra først av ikke være tale om nogen saan uenighet.
Vikingerne kom, drevne av den overmaate naturlige og
enkle ide, som ligger nær for alle primitive hedninger:
de ønsket at ta fra andre folk de rikdommer som disse
hadde oparbeidet og slog ihjel eierne for at faa tak i
dem, uten at bry sig med at finde op andre grunde for
mordbrand og manddrap i stor stil end denne – det er
slik en mand vinder bytte.
Hjemme i sine egne land levet de i samfund som hadde
sin egenartede kultur. Men det var en hjemlig, lokal
kultur – ikke i den forstand, at den var hjemmegrodd
i stort og smaatt, tvertimot, den hade uavladelig tatt
op impulser utenfra. Men det var en hjemmekultur
saan som al hedensk kultur til syvende og sist er hjem
lig slik at den opfatter alt og alle som står utenfor dens
egen kreds som fiendlig. De lover som gjelder indenfor
kredsen – enten en slik kreds er ætten eler stammen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
